Dræbt major ankommet til Danmark

Flyet med den afdøde major, Anders Storrud, der blev dræbt i Afghanistan, er klokken 11.00 landet i Roskilde Lufthavn i Tune.

Kisten med den afdøde major er landet i Roskilde Lufthavn. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere

Kisten med den afdøde major, Anders Storrud, der faldt i kamp i Afganistan tirsdag i sidste uge, er ankommet til Danmark.

Præcis klokken 11.00 landede flyet fra Afganistan via England og Aalborg.

Kisten blev modtaget af familie, venner og kolleger til den 34-årige afdøde major. Ved ankomsten spillede Livgardens Musikkorps.

Der bliver holdt en kort mindegudstjeneste i lufthavnens hangar ved feltpræst Jesper Svendsen, ligesom en oberst fra Forsvaret vil holde tale.

Derefter vil en rustvogn køre den afdøde major til København.

Anders Storrud bliver ifølge TV2 News bisat fra Garnisonskirken i København nu på onsdag.