Dræbt af hest: Omstridt hestetræner og dyremishandler er død

Den tidligere tyske topdressurrytter Christine Wels er død ved en rideulykke. Hun blev i 2008 dømt for mishandling af sine heste i Danmark.

En overvågningsvideo fangede dyremishandleriet. Christine Wels blev i 2008 dømt for blandt andet at have uddelt omkring 400 piskeslag inden for en periode på 30 minutter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den forhenværende topdressurrytter og dømte dyremishandler Christine Wels er død. Det skriver Flensborg Avis.

Under et træningspas i Rhinlandet blev den 67-årige kvinde ramt i hovedet af en hestehov. Slaget var så kraftigt, at hun bukkede under for sine kvæstelser.

Selv om der var øjenvidner til stede, havde de efterfølgende ikke mulighed for at gengive de nøjagtige omstændigheder omkring ulykken. De kiggede den anden vej et øjeblik, og da de kiggede tilbage igen, lå Wels på jorden med alvorlige hovedskader - sandsynligvis som følge af, at hun er blevet ramt af en hov i hovedet fra den hest, som hun stod ved siden af og trænede, skriver magasinet St. Georg.

Allerede i 2006 blev den tidligere dressurrytter dømt for mishandling af sine heste.

Læs også: Fire heste brutalt mishandlet - 400 piskeslag på en halv time

Dengang havde Wels ansvaret for fire heste i Sønderjylland, der var opstaldet på et stutteri i udkanten af Kruså, imens hun selv - indtil 2008 - boede nær Hamborg.

I Kruså blev misrøgten første gang opdaget og senere anmeldt. Dengang sagde hun til Flensborg Avis:

»Jeg benægter ikke, at jeg har uddelt et par hårde piskeslag, men det er helt normalt at gøre, så hestene adlyder.«

Med retten i Kiel mente noget andet. Her blev Christine Wels i 2008 dømt for blandt andet at have uddelt omkring 400 piskeslag inden for en periode på 30 minutter.

Det blev blandt andet bevist med en række videooptagelser. Retten idømte herefter rytteren til fængsel i et år og ni måneder, der blev gjort betinget med en prøvetid på fire år.

Dommen for dyremishandlingen i Danmark var dog ikke dressurrytterens eneste. Ved retten i Norderstedt blev hun i 2006 dømt til ikke at måtte praktisere sit erhverv, ligesom hun også i september 2007 blev dømt for dyremishandling i Plön. Denne dom resulterede i en bøde på 6.300 euro.

Under sin aktive karriere i dressursporten red Christine Wels sig til blandt andet en niendeplads ved World Cup i 1992.

BNB

I 2008 blev hun dømt for blandt andet at have uddelt omkring 400 piskeslag inden for en periode på 30 minutter.

Posted by Berlingske on 23. juli 2015