Dræbende politibetjente slipper for straf

Ganske få sager, hvor politifolk har dræbt eller såret borgere med skud, ender i retten. Kun to betjente er blevet dømt i nyere tid, men begge har fået straffrihed. Kritisk, mener forsvarsadvokat.

ARKIVFOTO: En politibetjent, der skyder en civil person, ender sjældent på anklagebænken. Og endnu mere sjældent er det, at en tiltalt betjent bliver dømt. Det viser en gennemgang af sager, hvor politiet skyder, som Radio24syv har lavet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling

En politibetjent, der skyder en civil person, ender sjældent på anklagebænken. Og endnu mere sjældent er det, at en tiltalt betjent bliver dømt. Det viser en gennemgang af sager, hvor politiet skyder, som Radio24syv har lavet.

Siden 2000 er 66 skudepisoder, hvor borgere er blevet alvorligt såret eller dræbt af politiets skud, blevet efterforsket af Statsadvokaten og fra 2012 Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

I syv af sagerne har man vurderet, at der var grundlag for at rejse tiltale mod en eller flere betjente, men kun to betjente er blevet dømt. I begge tilfælde fik betjentene såkaldt straffrihed.

En person kan opnå straffrihed, hvis der er formildende omstændigheder - herunder hvis sagen ligger lige på grænsen til at være lovlig på grund af nødværge eller ophidselse.

Det er påfaldende, at der har været så få sager mod betjente, mener Bjørn Elmquist, der er forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening.

»At der er så få, der bliver dømt for misbrug af skydevåben, kan have været medvirkende til, at vi har set flere og flere skudepisoder,« siger han til Radio24syv.

Bjørn Elmquist mener, ligesom to andre forsvarsadvokater, som Radio24syv har talt med, at tallene fortæller historien om et system, hvor det er meget svært at få dømt en betjent.

Elmquist kritiserer blandt andet en anklager, der efter hans vurdering gik mindre hårdt til en tiltalt betjent, end man normalt ville gøre i straffesager af den karakter.

Forsvarsadvokaten kritiserer også et eksempel, hvor to tiltalte betjente blev repræsenteret af advokater fra samme kontor, fordi det lettere giver mulighed for at planlægge et fælles forsvar.

Formand for politiforbundet Claus Oxfeldt mener ikke, at tallene afspejler, at for få betjente bliver dømt. Han peger også på, at det er vigtigt, politiet kan trække deres våben i tilspidsede situationer uden at frygte for, at de efterfølgende bliver retsforfulgt.

»Jeg kan frygte, at vi får et mere handlingslammet politi, hvis vi begynder at se flere sager, hvor der bliver rejst tiltale mod betjente, og det kan blive fatalt. Både for borgernes og betjentenes sikkerhed,« siger Claus Oxfeldt til Radio24syv.

Han understreger, at de betjente, der skyder og dræber i tjenesten, bliver meget påvirkede og ofte ender med permanente ar på sjælen, og at politiet altid evaluerer skudepisoder for at lære af dem fremover.

Når en betjent skyder en borger i tjenesten, bliver sagen undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Men det er Statsadvokaten, der vurderer, om der er grundlag for at rejse tiltale mod betjenten.

Kirsten Dyrman er direktør for den Uafhængige Politiklagemyndighed, og hun understreger, at sager, hvor betjente skyder i tjenesten altid bliver grundigt efterforsket.

»Vi afhører vidner og de implicerede, og vi foretager tekniske og retsmedicinske undersøgelser, så vi kan skabe et rigtigt billede af, hvad der er foregået. Loven kræver, at der iværksættes en grundig undersøgelse af hensyn til borgerne og samfundet,« siger hun til Radio24syv.