Drabssagen: Anne Stine Geisler

Den 18-årige gymnasieelev Anne Stine Geisler havde netop fået 13 i religion og var i fuld gang med de sidste eksaminer på Christianshavns Gymnasium. Men den unge elev nåede aldrig at få studenterhuen på. I stedet blev hun myrdet natten efter 2. pinsedag i 1990, efter hun havde været til pinsekarneval i København. Hun blev fundet i kælderen af den bygning i Teglgårdsstræde i indre København, som hun boede i.

Stine Geisler døde natten efter 2. pinsedag 1990, få dage før sin studentereksamen. Hendes morder er aldrig fundet. I 2010 blev sagen genåbnet i forbindelse med efterforskningen af Amagermanden. Og nu er det lykkedes politiet at lave en dna-profil, der matcher morderen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Rud