Drabseftersøgt mand ville have ren straffeattest

Læs mere
Fold sammen

En 27-årig mand af afghansk afstamning fik sig en overraskelse, da han mødte op på Station City på Halmtorvet i København for at få en ren straffeattest.

Manden endte nemlig med at blive anholdt og varetægtsfængslet, da det viste sig, at han var eftersøgt for drabsforsøg.

»Det viste sig ved nærmere eftersyn, at manden var eftersøgt for et drabsforsøg, der blev begået 21. juli 2014,« fortæller efterforskningsleder Sune Christensen fra Københavns Politi.

Episoden handler om et klammeri mellem tre-fire personer, hvor en blev stukket med kniv i armen og brystet.

Den 27-årige blev lørdag varetægtsfængslet i 19 dage.

BNB