Dr. Google skaber frygt hos usikre forældre

Børnelæger og praktiserende læger må bruge stadig mere tid og ressourcer på »afbekymring« af urolige børneforældre. De har søgt oplysninger om deres barns symptomer på nettet og frygter, at f.eks. en almindelig hovedpine kan være en kræftsvulst i hjernen.

Børnelæger og praktiserende læger må bruge stadig mere tid og ressourcer på »afbekymring« af urolige børneforældre. Fold sammen
Læs mere
Foto: GITTE SOFIE HANSEN

Børnelæge Jesper Brandt Andersen bliver stadig oftere opsøgt af forældre, som presser på for at få ham til at behandle deres børn med væksthormoner, så de kan vokse yderligere et par centimeter og dermed opnå den efterstræbte garder- eller modelhøjde.

Han møder også et hav af forældre med børn, der ikke sover nok, har ondt i maven eller ryger ind i den ene infektion efter den anden. Mange kræver, at han får dem undersøgt for MBL-mangel (mannanbindende lectin), som de mener kan være årsag til infektionerne. Det har de nemlig læst på nettet.

»Det betyder kun noget hos ganske få procent af befolkningen, og det er en hundedyr undersøgelse. Men nogle gange må jeg gøre det, selv om jeg ikke synes, at det er relevant. Ellers vil forældrene aldrig få ro,« siger Jesper Brandt Andersen.

Børnelæger og praktiserende læger må bruge mere og mere tid, kræfter og ressourcer på at hjælpe og berolige opskræmte forældre. De har søgt informationer på nettet og har fundet frem til, at deres barns symptomer kan være tegn på svulster i hjernen eller andre alvorlige lidelser.

Lægens undersøgelse viser hurtigt, at det ikke er tilfældet, og at barnet blot skranter som følge af almindelige infektioner eller andre ufarlige sygdomme, som ikke kræver den store behandling og mange tilfælde godt kunne være håndteret uden lægens hjælp. Hovedindsatsen bliver derfor at forklare forældrene, at der ikke er nogen grund til bekymring.

»Jeg har været i børnelægefaget i 22 år, og det er en meget påfaldende udvikling, at forældrene i tiltagende grad er bekymrede over deres børns sygdomme og symptomer, og at vi fra lægehold tilsvarende har et tiltagende tidsforbrug til beroligende forklaringer,« siger Jesper Brandt Andersen.

Han har netop udgivet et opslagsværk om »Barnets sygdomme«, som han beskriver som en »afbekymringsbog« til børneforældre. For nok har tendensen med usikre forældre været der i en årrække, men ifølge læger har udviklingen for alvor taget fart efter internettes og »Dr. Googles« fremmarch.

I forarbejdet til bogen har Jesper Brandt Andersen således spurgt forældrene, hvor de har søgt oplysninger, og svaret er entydigt, at deres bekymringer opstår eller forværres, når de læser rundt på de mange internetsider med ofte modstridende informationer.

»Forældrene er ofte ikke i stand til at fortolke det, de læser, og er heller ikke i stand til at skelne lødig fra ikke-lødig information,« siger Jesper Brandt Andersen.

Han vurderer selv, at i halvdelen af konsultationerne i sin praksis i Vordingborg er det væsentligste indhold at berolige forældrene og forsøge at overbevise dem om, at deres barn ikke fejler noget alvorligt. En del af konsultationen går med grundigt at få beskrevet barnets sygehistorie, selve undersøgelsen af barnet er det, der tager kortest tid, og så kommer han til den fase, hvor han skal forklare, berolige og fortælle om de overvejelser, der ligger til grund for, at han ikke mener, at det er noget alvorligt.

Det går omkring halvdelen af tiden med, og det er de samme spørgsmål, der går igen og igen.

Hovedpine er en klassiker. Hér må han hyppigt gentage budskabet om, at det altså ikke er en hjernesvulst, når barnet er i stand til at stå op om morgenen, kan passe sine aktiviteter og også har masser af dage, hvor det ikke har hovedpine.

»Men det er blevet betydeligt sværere at berolige forældrene. Mange bliver ved med at presse på for at få deres barn hjerneskannet.«

En anden stor bekymringsfaktor er hævede lymfekirtler hos barnet. Forældrene har googlet sig frem til, at det muligvis kan være kræft, og hér skal der virkelig arbejdes for at overbevise dem om, at det ikke er tilfældet, selv om der hverken er feber, bleghed, og barnet ser helt sund og rask ud.

Også hos de praktiserende læger er der en oplevelse af, at forældre i stigende omfang har svært ved at forstå, at børn kan have symptomer og sygdomme, som kan være relativt uskyldige og forbigående, og som man selv kan observere og tage sig af. Ifølge formanden for Danske Selskab for Almen Medicin Anders Beich er det ofte de mest ressourcerstærke forældre, som tager deres børn hyppigt med til lægen »bare for en sikkerheds skyld«.

Forældrene mangler »mestringsevnen« både i forhold til dem selv og deres børn, og lægerne må bruge en stor del af deres tid på at give folk troen på, at de faktisk kan klare mange ting selv i forhold til deres eget helbred og sundhed, mener han.

»Der sidder rigtigt mange bekymrede forældre med raske børn hos de praktiserende læger. Det er efterhånden ved at være et kulturelt fænomen,« siger Anders Beich.

Lægerne peger også andre faktorer, som kan have fået udviklingen til at tage fart. Mange familier har ikke længere en alvidende »mormor« i nærheden, som kan tage toppen af den værste usikkerhed. Flere steder er der skåret ned på sundhedsplejen i kommunerne og dermed en værdifuld rådgivning til nybagte forældre.

Tilsvarende presses forældrene fra deres arbejdspladser, hvor for meget fravær på grund af deres børns sygdom ikke er velset. Derfor er der opgså fornylig blevet slået alarm over, at lægerne presses af forældre til at udskrive antibiotika i al for stor udstrækning.

Udviklingen kan også ses i tal fra sundhedsvæsenet, der viser, at børn fylder rigtigt meget i akutsystemet og lægernes konsultationsværelser. Alene i Region Sjælland var der sidste år godt 46.000 børn under 12 år, som konsulterede lægevagten. I den tidligere lægevagt i Region Hovedstaden var skønnet, at den patientgruppe udgjorde halvdelen af patienterne, og forskning har også bekræftet, at den overvejende del af henvendelserne til lægevagten vedrører ikke alvorlig sygdom, når det f.eks. gælder feber og hoste.

Det har man også bemærket i Danske Regioner, som er på vej med en app med autoritative oplysninger om sundhed og sygdom, så man ifølge formand Bent Hansen (S) kan møde forældrene dér, hvor de er, nemlig på nettet.

»Den tendens til at bekymre sig vil ikke forsvinde. Derfor skal vi - og det gælder også lærere, pædagoger og andre omkring børnene - blive bedre til at hjælpe folk med at tage det roligt. Som det er nu, er det en ærgerlig brug af ressorcerne, og det er heller ingen succesoplevelse for hverken forældre eller børn,« siger Bent Hansen.