DR henviser Fogh til Pressenævnet

DR's direktion er overrasket over statsministerens kritik og forstår ikke ønsket om en intern undersøgelse af DR's troværdighed, lyder det i pressemeddelelse.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og forsvarsminister Søren Gade (V) må gå til Pressenævnet, hvis de mener, der er begået væsentlige fejl i DR's dokumentarfilm "Den Hemmelige Krig".

Sådan lyder det fra mediedirektør i DR, Lars Grarup.

- Der er intet nyt i de oplysninger, der er fremført i medierne de sidste dage. Og der er intet, der rokker ved min tiltro til det journalistiske indhold i dokumentarfilmen "Den hemmelige krig", siger han på baggrund af hele direktionen i en kommentar på vegne af DR's direktion.

/ritzau/