DR-formand advarer: Nedskæringer kan splitte befolkningen - ligesom i USA

DR’s bestyrelsesformand Michael Christiansen advarer i kraftige vendinger mod at skære i DR, sådan som de borgerlige partier ønsker. Det vil få store konsekvenser og skabe amerikanske tilstande i Danmark, lyder det.

DR's formand Michael Christiansen mener, at kraftige nedskæringer kan skabe amerikanske tilstande i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Han starter ganske vist vores interview med at sige, at han ikke har nogle holdninger til politiske

diskussioner. Men derfra står det så alligevel klart, at Michael Christiansen – DR’s bestyrelsesformand – har, om ikke holdninger, så i hvert fald stærke betænkeligheder ved netop de politiske diskussioner om fremtiden for danskernes fælles mediehus.

Anledningen er, at Dansk Folkeparti i dagens Berlingske foreslår massive nedskæringer i DRs budget på 3,7 mia. kr. årligt. Helt konkret vil det største borgerlige parti skære en fjerdedel af det beløb væk over en femårig periode.

De øvrige borgerlige partier – herunder kulturminister Bertel Haarder (V) – er enig med DF. Både når det kommer til retningen; at budgetterne skal skæres ned, at DR skal fylde mindre, og når det kommer til begrundelsen; at DR med sin mastodontiske størrelse udfordrer de private medier og dermed danskernes mulighed for at få et alternativ.

Og således er DR – som i årevis har været en politisk kampplads – atter endt i orkanens øje.

Set med Michael Christiansen vil det få store konsekvenser, hvis de borgerlige partier ender med at få deres vilje om store tilskæringer af DR.

»Jeg vil godt understrege, at det ikke er DR’s bestyrelse eller direktion, der skal tage stilling til de midler, der afsættes til DR. Det er Folketinget. Så som udgangspunkt tager vi det, Folketinget beslutter, til efterretning,« indleder Christiansen.

Men så tilføjer han:

»Når det er sagt, er jeg nødt til at sige, at hvis der foretages reduktioner i den størrelsesorden, vil det få meget store konsekvenser for det, DR foretager sig – kvantitativt såvel som kvalitativt – og der vil ske en betydelig reduktion i det public service-indhold, vi er i stand til at levere. Der er no free ride,« siger han.

Han opfordrer politikerne til meget nøje at overveje, om de er klar til at betale den demokratiske pris, som det i Michael Christiansens øjne vil føre til, hvis man gennemfører besparelserne.

»Jeg tror, man skal tænke sig meget, meget godt om. Man rører ved den store, samlede demokratiske mekanisme i Danmark, som beror på frie dagblade på den ene side og en stor, kraftfuld public service-organisation på den anden, hvor danskerne kan hente den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier eller holdninger. Fjerner man den uafhængige public service, kan man risikere det, der sker i USA, hvor man splitter befolkningen ad,« siger han og sætter trumf.

»Man skal ikke være særlig begavet for at se, hvor galt det er og kan gå i lande, hvor der ingen stærk public service er. Se bare på USA.«

Diskussionen om DR’s rolle og position på det danske mediemarked er noget, der altid har kunnet sætte gang i den politiske debat.

Tidligere – helt tilbage i 1970’erne - gik anklagerne fra borgerlige politikere og meningsdannere på, at DR havde politisk slagside og var befolket af såkaldt »røde lejesvende«, som brugte deres adgang til danskernes stuer til at manuducere om det venstreorienterede tankesæts lyksaligheder.

Over årene er der også blevet sat store spørgsmålstegn ved, om DR bruger deres penge på at lave indhold, som private medier lige så godt kunne have lavet. Centralt for den diskussion står sangprogrammet »X Factor«, som eksempelvis eksisterer på private betingelser i USA.

I de senere år har diskussionen om DR særligt handlet om, hvorvidt DR med deres størrelse fortrænger de private, kommercielle medier – såsom eksempelvis Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten.

Argumentet lyder, at det er konkurrenceforvridende, at DR lægger artikler gratis på dr.dk, mens de private medier med eksempelvis betalingsmure forsøger at skabe en bæredygtig forretning ud af det samme indhold.

Michael Christiansen – er det ikke et helt reelt problem, som du er nødt til at anerkende?

»Nej, det er det ikke. Der er lavet talrige undersøgelser af det spørgsmål, og de konkluderer alle, at det ikke fører til stærkere dagblade at have en mindre public service-institution. Kampen mod de store, amerikanske kommercielle medier (Facebook, Google, HBO og Netflix, red.) er den vigtige kamp – og den kamp bør føres i fællesskab af DR og dagbladene. Den erkendelse har man nået i Norge, men ikke i Danmark. Gid, vi når den, før det er for sent,« siger han.

Giver det ikke sig selv, at det er et problem, at I lægger versioner af vores indhold og nyheder gratis ud på dr.dk, når vi forsøger at tjene penge på det?

»Det er jeg ikke enig i. Det, at vi laver en accellerator af jeres nyheder, har aldrig svækket jer. Problemstillingen er mellem amerikanske medier og jer – det er ikke mellem os og jer. Den dialog, der føres fra de skrevne medier mod DR, er dybt skadelig, fordi det udpeger DR som hovedfjenden. Det er en forsimpling og en forenkling af problemet. Troen på, at fordi man beskærer DR, så får man et bedre og stærkere Berlingske, den er så naiv, at det næsten ikke er til at holde ud,« siger Michael Christiansen.