DR: »Fair trade«-te er bedrag

Te høstes og fremstilles under slavelignende forhold i verdens fattigste lande. Og te mærket med »Fair Trade«, »økologisk« eller »Max Havelaar« er ofte produceret under lige så ringe vilkår, viser dokumentar fra DR.

Foto: Allan Lundgren / Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man som forbruger vælger en »Fair Trade«- eller »Max Havelaar«-mærket te, fordi man ønsker at hjælpe fattige te-arbejdere til tålelige leveforhold, stikker man sig selv blår i øjnene, viser en ny DR-dokumentar.

Den »fair« te, der typisk koster mere, er produceret under samme, ringe arbejdsforhold, og dermed er den internationale mærkning »Max Havelaar« på netop te rent bedrag, er filmens påstand.

Filmen viser, hvordan te produceres på plantager i verdens fattigste lande, f.eks. Kenya, Bangladesh og Sri Lanka. Verdens en mio. te-arbejdere lever her under slavelignende forhold; med lange arbejdsdage, ringe løn, fejl­ernæring, sygdomme og ringe beskyttelse mod sprøjtemidler og skadedyr. International og dansk forskning viser, at fattigdommen i te-plantagerne i de seneste ti år er steget med 60 pct., og at 40 pct. af kvinderne er fejl­ernærede.

På Fair Trade-plantager burde arbejderne have bedre arbejdsvilkår og modtage beløb fra Max Havelaar-fonden til udbedring af deres huse eller sygehjælp – men på de plantager, DRs medarbejdere har besøgt, havde arbejderne aldrig set en krone.

Steen Vallentin, lektor ved CBS og ekspert i bæredygtighed, advarer i programmet mod at tro, at man kan få te med særlig god samvittighed:

»Den her te bliver produceret under nøjagtig samme forhold som al mulig anden te. (...) Der er jo ingen grund til, at man skal betale mere for den og stikke sig selv blår i øjnene, hvis »Fair Trade« basalt set slet ikke kan leve op til sit navn på det her område,« siger han.

»Max Havelaar«-mærket, der findes på en række varer, skulle ifølge fonden selv ellers være en garanti for, at »arbejderne er sikret ordentlige arbejdsforhold. At alle får en bonus oveni«, som der stadig står på flere teposer, der sælges i alle danske supermarkeder. I år har Max Havelaar imidlertid valgt at bløde formuleringen op og fjerne »garantien«, så hensigtserklæringen nu lyder:

»Dit køb er med til at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste mennesker...«

I udsendelsen afviser Max Havelaars generalsekretær i Danmark, Judith Kyst, kritikken, men efter at have fået forevist det færdige program, og efter at Max Havelaar i Norge og Sverige har indrømmet problemet, har også den danske afdeling valgt at gå ud med forklaringer:

»Alternativet er værre«

»Teplantager er på mange måder en af Max Havelaars og Fairtrades største udfordringer,« siger hun. Udfordringerne skyldes bl.a., siger hun, at te-plantagerne er så store og drives efter så gammeldags principper, at det kan tage mange års kamp at indføre medarbejderdemokrati og kontrol.

»Man kan stille sig spørgsmålet: Hvis der kun kan opnås forbedringer skridt for skridt, hvorfor så overhovedet arbejde med teplantagerne? Svaret er: Fordi alternativet ikke er tillokkende. Hvis Fair Trade trak sig fra plantagerne, så ville der slet ikke være nogen, der ville tage denne kamp,« siger hun. Hun erkender, at kommunikationen til godtroende forbrugere skal være bedre.

»Jeg vil dog samtidig holde fast i, at Fair Trade alt andet lige gør en lille - men vigtig - forskel for arbejderne. Jeg ville ønske, at vi kunne tilvejebringe langt større og hurtige forbedringer ude på plantagerne. Men det ville kræve en helt central ting; nemlig at der for alvor blev solgt noget mere Fair Trade-mærket te.«

»Den bitre smag af te«

DR1 onsdag kl. 20.