DR bøjede sig for Hizb-ut-Tahrir

Hvis Hizb-ut-Tahrir skulle deltage i et større dokumentarprogram på DR om organisationen, så måtte der kun være muslimer med i udsendelsen. Det krav valgte DR at acceptere.

Der må kun være muslimer med i udsendelsen. Sådan lød det ultimatum, som Hizb-ut-Tahrir stillede DR for at medvirke i et større dokumentarprogram i radioen om organisationen og dens virke. Det krav valgte DR at sige okay til, skriver Kristeligt Dagblad.

Det var radioprogrammet Dokumentartimen på P1, som i 2002 tilrettelagde og lavede udsendelsen "Jihad.dk" om Hizb-ut-Tahrir.

Dokumentaren er blevet genudsendt et par gange, senest i lørdags. Den indledes blandt andet med ordene, at "radioens dokumentargruppe har i mere end halvandet år fulgt Hizb-ut-Tahrir både i Danmark, England og i Pakistan. Det har været svært at få Hizb-ut-Tahrir i Danmark til at medvirke. En af betingelserne, for at Hizb-ut-Tahrir ville stille op, var, at der i udsendelsen kun medvirker muslimer, og det har vi accepteret. I udsendelsen medvirker kun muslimer".

Men forfatter og medlem af DR's bestyrelse, Ole Hyltoft, synes, det er betænkeligt, at DR accepterer sådanne ultimative krav fra "en fascistisk organisation" som Hizb-ut-Tahrir.

- Der kan være sager, som man journalistisk er nødt til at vurdere. Men min generelle holdning er, at man skal sige nej til sådanne forhåndsbetingelser. Det er en begrænsning af ytringsfriheden og her også den dokumentaristiske sandhed, når kun organisationens medlemmer eller andre muslimer må medvirke. Udtaler kun én gruppe sig, får man ikke hele virkeligheden. Vi har DR til at fremstille virkeligheden, som den er. Der kan være situationer, hvor man kan sige ja, men dette kan få snebolden til at rulle, og man risikerer, at det bliver nemmere på redaktionen at acceptere sådanne krav igen en anden gang, siger Ole Hyltoft.

Dokumentartimen bringer ofte genudsendelser, og når radiomontager som "Jihad.dk" bliver aktuelle, sender redaktionen dem gerne igen. Anledningen denne gang var sidste måneds Hizb-ut-Tahrir-demonstration mod danske mediers genoptryk af Muhammed-tegningen, og at SF's formand Villy Søvndal efterfølgende er kommet med hårde udfald mod organisationen, forklarer redaktør på Dokumentartimen, Thomas Ravn-Pedersen.

- I denne sammenhæng synes vi stadig fem-seks år senere, at dette dokumentarprogram er en spændende og indsigtsfuld udsendelse. Vi kunne også have lavet dokumentaren ved kun at bruge optagelser fra udlandet, men organisationens danske talsmand, som på det tidspunkt var anklaget, og som i mellemtiden også er blevet dømt to gange for udtalelser, stillede dette krav for at medvirke, og hans medvirken styrker udsendelsen. Selvom det er et kuriøst krav, så ødelægger det ikke præmissen, at vi går kritisk til emnet, siger Thomas Ravn-Pedersen, der ikke var redaktør på programmet i 2002.

Usædvanlig fremgangsmåde
DR's lytter- og seerredaktør, Jacob Mollerup, kalder den journalistiske fremgangsmåde på "Jihad.dk" for "usædvanlig".

- Helt principielt vil jeg sige, at det lyder usædvanligt, at man vælger at acceptere kravene på den måde. Ved sådanne sjældne undtagelser skal præmissen stå helt klar for lytterne, men i DR's programetik er det dog ikke forbudt at lave denne slags aftaler, siger Jacob Mollerup.

Selvom fremgangsmåden er betænkelig, så er den dog hverken et presseetisk problem eller ulovlig, for DR har i dette tilfælde klargjort for lytterne, hvilke præmisser udsendelsen er lavet under, forklarer chefjurist i Dansk Journalistforbund, Anne Louise Schelin.

- Ud fra en generel betragtning vil det bestemt være betænkeligt at gå ind på sådanne krav, som er stillet af kilderne, og det skal man være overordentlig varsom med. Men indimellem kan det have så stor betydning for nyhedsværdien, at det kan være rigtigt at tage en sådan beslutning. DR gør her lytterne opmærksomme på kravene, så man som lytter ved, hvor man står. Også en public service-station kan være nødsaget til at bøje sig for sine kilder. I dette tilfælde kan jeg ikke pege på, at DR's beslutning er ulovlig eller etisk forkert, siger Anne Louise Schelin, der selv hørte udsendelsen og betegner den som "meget kritisk over for organisationen".

Kilde: Kristeligt Dagblad