Donorbørn skal kende sandheden

Donorbørn skal så tidligt som muligt have besked om deres fædrene ophav, ellers risikerer de identitetsbrud som unge og voksne. Men de fleste forældre undlader at tage den svære snak med børnene, siger forsker.

Et donorbarn skal have information om sit ophav så tidligt som muligt, mener lektor ved Institut for Folkesundhed, Lone Schmidt.
Læs mere
Fold sammen

Det kan komme som et chok for både unge og voksne. Den dag de finder ud af, at far ikke er far. Den dag, de får at vide, at de er donorbørn, og at deres rigtige fars identitet er ukendt. Chokket kan få store konsekvenser og føre til identitetsforstyrrelser og rodløshed, siger forsker.

- Børnene føler sig forrådt, og at de er kommet til verden på en løgn. Det går særligt galt med de børn, unge og voksne, som oplever det ved et tilfælde, siger Lone Schmidt, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

For følelsen af at kende sit ophav og vide, hvem man er, er noget af det vigtigste for et menneske, og netop derfor er det essentielt, at børn meget tidligt i livet lærer sandheden at kende.

- Donorforskning viser, det er altafgørende, at ens ophav bør være en fuldstændig integreret del af ens livsfortælling. Derfor skal barnet fra starten have at vide, hvordan det kom ind i familien.

Det er netop de børn, som ikke får identitetsbrud eller bliver vrede på deres forældre over, hvordan de kom til verden. De føler sig nemlig vældigt elskede og udvalgte.

Ifølge forskeren viste et engelsk forskningsprojekt med deltagere mellem 18 og 70, der alle var kommet til verden med sæddonation, at de, der fik sandheden at vide som voksne eller ved et tilfælde, havde stærke negative reaktioner i forhold til det at være donorbarn.

- Men dem, der havde fået det tidligt at vide, fandt det ikke problematisk. De her børn føler sig nemlig som ønskebørn, siger hun.

Forældrene tier

Men foruroligende få forældre fortæller tilsyneladende deres børn sandheden.

- Vi ved, at hovedparten af donorbørn med heteroseksuelle forældre ikke får noget at vide. Selvom forældrene tænker, at de gerne vil, siger Lone Schmidt.

Der foreligger ingen dansk undersøgelse, men et omfattende svensk forskningsprojekt med 194 par med donorbørn har vist, at blot 11 procent af dem har fortalt deres barn sandheden. 41 procent fortalte, at de ville fortælle deres barn det senere, mens 19 procent bekendtgjorde, at de aldrig ville sige noget.

Men tallene kan ikke uden videre overføres til Danmark, for den svenske lovgivning ser anderledes ud. Siden 1985 har Sverige ikke haft anonym sæddonation, og det blev vedtaget ved lov, at barnet har ret til at få informationer om faderen, når barnet er fyldt 18 år. Men konsekvensen har været, at svenske forældre tier, og at mange svenske kvinder tager til Danmark for at modtage anonymt sæd.

- Mange svenske forældre fortæller ikke til deres børn, hvordan de er blevet til, fordi de ikke ønsker, at barnet skal få adgang til informationer om faderen. Vores nye lov er den bedste, for nu bestemmer familien selv, om de vil have kendskab til faderen, siger Lone Schmidt.

Men uanset hvad skal man gøre barnet indforstået med, hvem det er, og hvor det kommer.

- Man skal ikke vente på det rette tidspunkt, for det kommer aldrig. Gå bare i gang med at fortælle det. Jo tidligere, jo bedre. Det er klart, man ikke kommer med en lang, indviklet forklaring til en treårig. Men man skal fortælle og gentage fortællingen, siger hun.