Donorbarn skal levere knoglemarv til syg bror

Landets første donorbarn skal ikke alene donere navlesnorsblod til sin syge bror, som hidtil antaget. Hun skal også afgive knoglemarv. Det kræver varsomhed, mener Etisk Råd.

Debatten om Danmarks første donorbarn tager nu en ny drejning, skriver Jyllands-Posten.

For omkring ni måneder siden kom en pige til verden, efter at hun var blevet særligt udvalgt på ægstadiet til at redde en alvorligt syg storebror. Hidtil har indtrykket været, at hun alene skulle donere 82 milliliter navlesnorsblod - men nu skal hun også have udtaget knoglemarv med en kanyle, når hun har rundet sit første år.

- Sådan bliver det. For at optimere muligheden for, at de transplanterede stamceller gror, vil vi både udtage knoglemarv og bruge navlesnorsblodet, siger professor og overlæge, dr.med. Carsten Heilmann, som er chef for den klinik på Rigshospitalet, hvor transplantationen skal foretages.

Men det ændrer markant på den debat, der har været om donorbørn, mener Jacob Birkler, som er formand for Det Etiske Råd.

- Det er givet, at der er smerte og risici forbundet med indgrebet. Og her skal vi være meget varsomme, for barnet kan jo ikke blive spurgt, om det ønsker at medvirke, siger han.

Regeringen er parat til at ændre loven på området, så det fremover er op til Sundhedsstyrelsen og ikke forældrene at bestemme, om donorbørn og andre børn må donere eksempelvis knoglemarv. Det fremgår af udkastet til et nyt lovforslag, der er blevet sendt i høring, skriver Jyllands-Posten.

BNB