Dommerformand om tusindvis af gamle straffesager: Det går ud over kvaliteten og retssikkerheden

Hukommelsen driller ofte, og både gerningsmand og offer lider, når straffesager trækker ud. Det siger formanden for Dommerforeningen, der mener, at de lange sagsbehandlinger udgør et problem for retssikkerheden og kvaliteten af retssagerne.

ARKIV. Landsdommer og formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, efterlyser flere ressourcer gennem hele straffekæden. Ellers opstår der bare nye flaskehalse et sted i systemet, siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Når straffesager ligger hos anklagemyndigheden og samler støv, er det både et problem for offer og gerningsmand – men også for domstolene og, i sidste ende, retssikkerheden.

Det siger landsdommer Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen, efter, at Berlingske tirsdag kunne fortælle om stigende sagsbehandlingstider og en firedobling på tre år af sager, der er mere end 180 dage gamle.

De lange sagsbehandlingstider kan potentielt føre til fejlagtige frifindelser, lød det fra anklagerne. Om det er sket i konkrete sager ved Mikael Sjöberg ikke, men han er ikke i tvivl om, at de mange gamle sager udgør et problem for vejen til retfærdighed.

»Det går ud over kvaliteten, at sagerne kommer til at ligge så længe. Det gør det helt klart. Men det går også ud over retssikkerheden, for retssikkerhed er også, at der træffes hurtige afgørelser,« siger Mikael Sjöberg til Berlingske.

Mikael Sjöberg, landsdommer og formand for Dommerforeningen

»Vi har kun de dommere og de retslokaler, vi har. Vi kan ikke sætte sager på om natten.«


Vidner må ikke gætte

Han fortæller, at dommerne godt kan mærke, at anklagemyndigheden er presset til kanten, og at nogle sager først kommer for en dommer længe efter, at kriminaliteten er blevet begået. Det er ikke mindst et problem, fordi vidneudsagn er et af de vigtigste beviser, der føres, i mange sager.

»Folks udsagn er svækket, og det kan jeg ikke bebrejde dem. De har forklaret politiet noget, og så et par år efter skal de forklare det samme i retten,« siger Mikael Sjöberg. Han fortsætter:

»Så hører vi ofte folk sige: »Det er meget længe siden, det kan jeg ikke huske«. Så må man som dommer sige til folk, at hvis de ikke kan huske det, så må de sige det, for vi skal sandhedsformane. De må ikke prøve at gætte, for at tale sandt er også kun at fortælle det, man kan huske,« siger Mikael Sjöberg.

Han sætter dermed tommelfingeren på et af de store problemer ved de lange sagsbehandlingstider. En lignende forklaring har lydt fra de anklagere, Berlingske har snakket med.

»Vidner er i mange straffesager vores vigtigste bevis. Men du kan ikke forvente, at fru Jensen kan huske og forklare noget i detaljer, som hun har set for fire år siden. Hvis vidner ikke kan huske noget, så har jeg ikke en sag. Derfor er det så vigtigt, at de afgiver forklaring hurtigt,« sagde en anklager, der ønskede at være anonym.

»Vi kan ikke sætte sager på om natten«

Men ud over udfordringer med hukommelsen er der også et andet problem ved de langstrakte sager, mener Mikael Sjöberg. Han kalder det »en stor belastning« for både offeret og den tiltalte, at de skal vente på, at der træffes afgørelse.

»Ventetiden er ubehagelig for begge parter. Men det er også retssikkerheden og retfærdigheden, vi taler om her. De afgørelser, vi træffer, skal være i orden – men det skal også ske til tiden,« siger dommerformanden.

Han har derfor opfordret Socialdemokratiets justitsminister, Nick Hækkerup, til at have hele straffekæden i tankerne, hvis han afsætter ressourcer til at løse problemet med de mange gamle sager, der ligger på anklagemyndighedens bord. Ellers bliver flaskehalsen bare flyttet hen til domstolene, mener han.

»Vi har kun de dommere og de retslokaler, vi har. Vi kan ikke sætte sager på om natten. Så det er et spørgsmål om, at ressourcerne skal passe sammen gennem hele forløbet,« siger Mikael Sjöberg.

I et interview med Berlingske, der blev bragt tirsdag, åbnede justitsministeren netop op for, at der måske skulle tilføres flere ressourcer til anklagemyndighederne i den nærmeste fremtid.