Mikael Sjöberg, formand for dommer­foreningen, hvad bliver der generelt lagt vægt på i en voldtægtssag?

»Anklagemyndigheden skal bevise, at det var mod kvindens vilje, og at gerningsmanden har vidst eller burde have indset det. Voldtægt er samleje ved vold eller trussel om vold.«

Hvis der er brugt vold, er en voldtægt vel lettere at bevise?

»Ja, hvis hun for eksempel har røde og blå mærker, er volden klar. Men nogle gange er der ikke tegn på vold, men i stedet blevet truet med vold. Forestiller man sig en stor mand og en lille pige, kan der ligge trussel om vold i luften.«

Men det sidste er vel meget svært at bevise?

»Ja, det er det. Det er i det hele taget nogle meget svære sager. Det er vanskelige og alvorlige sager både at bevise for anklager og at dømme for dommere. Der har ofte kun været to personer til stede i de sager, og de har hver sin forklaring.«

I sidste uge blev tre mænd ved Roskilde Byret frikendt for gruppevoldtægt af en 17-årig beruset pige. Hvad lægger man vægt på i en sag som for eksempel den i Roskilde Byret, hvor det handler om, hvorvidt hun har sagt ja eller ej?

»Jeg kan og vil ikke udtale mig om netop den sag, men generelt skal man i voldtægtssager vurdere, om samlejet har været ved vold eller trussel om vold. Der har været eksempler på piger, som går i byen, og som bagefter fortryder bitterligt, hvad de har været med til. Spørgs­målet er dog, om det har været klart for manden, at det skete mod kvindens vilje. Vi ved ikke, om vi finder sandheden. Vi håber, vi gør, og vi gør alt for at finde den.«

Hvorfor tror du, der er relativt få, der bliver fundet skyldige i voldtægtssager, når de når til retten?

»For at dømme skal vi føle os overbeviste om, at den pågældende er skyldig. Beviserne skal være til stede. Enhver rimelig – men også kun rimelig – tvivl skal komme den tiltalte til gode. Vi lever i en retsstat og dømmer ikke på fornemmelser. Vi skal føle os overbeviste om, at den pågældende er skyldig i tiltalen.«

Er det for svært for anklagerne at løfte bevisbyrden?

»Jeg ved ikke, hvad man ellers skal gøre. Det er påstand mod påstand, men så er der jo en række yderligere omstændigheder, der indgår i vores bevisvurdering. Der kan være tekniske beviser, for eksempel DNA-beviser, eller om de kendte hinanden. Bevisvurderinger er noget, som har dyb tradition i vores domstolssystem. Du er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.«

Skal der for meget til for at blive dømt?

»Jeg synes personligt, at de love, vi har, er gode nok. Jeg vil nødig have, at vi indfører uagtsom voldtægt, som det kendes i Norge, men det er op til politikerne. Det er ikke mit indtryk, at nordmændene har gode erfaringer. De får dømt sager for uagtsom voldtægt, hvor vi ville dømme for voldtægt. Hårdere straffe vil ikke medføre, at flere bliver straffet for voldtægt. Det ligger i baghovedet hos enhver dommer, at finder man den pågældende skyldig, står han til en meget alvorlig straf. Ikke mindst derfor skal beviserne være i orden.«

Svært at vurdere fuldskab

Hvor meget skal et menneske være ved bevidsthed for at kunne sige nej?

»Det er svært at svare generelt på. Men kvinden kan have været så fuld eller påvirket af stoffer, at hun ikke kunne sige fra, eller måske var hun direkte bevidstløs, så manden derfor burde have indset, at kvinden ikke var i stand til at modsætte sig.«

I Roskilde Byret har det været fremme, at kvinden havde en promille på 1,58. Det er blevet vurderet i retten, hvorvidt hun i den tilstand var i stand til at sige fra. Hvor svært er det generelt for en dommer at vurdere en promille på 1,58?

»Jeg kan ikke udtale mig om den sag, men generelt er en promille på over 1,5 en høj promille. Det svarer vel til over seks øl, men hvis pigen er vant til at gå i byen og drikke, så er det ikke sikkert, at hun er helt »væk« med en promille på 1,5. Det er individuelt. Vi vurderer, om hun var i stand til at modsætte sig handlingen, og om det stod gerningsmanden klart.«

Kan en dommer sidde i en situation, hvor mavefornemmelsen siger, at vedkommende er skyldig, mens det ikke kan bevises?

»Ja, men så skal man sørme ikke dømme. Man må ikke dømme på fornemmelser. Man må frifinde, hvis beviserne ikke er der. Vi dømmer ikke på fornemmelser. Det er meget vigtigt for en retsstat.«

Nu har der været meget debat efter dommen i Roskilde. Mangler der generelt noget i lovgivningen, så folk bedre kan acceptere domme i voldtægtssager?

»Jeg mener, at vores regler er gode nok, og at praksis er god nok. Hvis man mener, at retten har anvendt beviserne forkert, er der efter min mening kun én vej frem, nemlig at anke til landsretten. Jeg er generelt meget imod, at man vil lovgive og lave reglerne om på baggrund af enkeltafgørelser.«