Hvad skal den lave? Hvem skal det bestå af? Hvordan skal det finansieres? Og hvorfor kan de eksisterende domstole ikke tage sig af disse sager?
Det er nogle af de spørgsmål, som Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, har stillet til Folketingets retsordførere efter at have læst, at et politisk flertal støtter en særskilt instans, der skal behandle de erstatningssager, som måtte blive rejst mod staten i kølvandet på coronakrisen.
Det skriver branchemediet AdvokatWatch.
»Det er mig (…) en gåde, at I ved siden af vores velafprøvede, troværdige system tilsyneladende har tænkt jer at opbygge et nyt – jeg skriver tilsyneladende, for ingen ved vel helt, hvad det er for en størrelse, I forestiller jer,« skriver Mikael Sjöberg i en mail til retsordførerne, som AdvokatWatch har set.
Ifølge Mikael Sjöberg er der intet specielt over erstatningssager, der er forbundet til coronakrisen, og derfor er der på papiret heller intet til hinder for, at de kan behandles som alle andre erstatningssager: Ved de eksisterende domstole.
»Det er trist, at I politikere tilsyneladende ikke har fuld tillid til, at vi kan behandle de eventuelle sager, der har sit udspring i coronakrisen,« skriver Mikael Sjöberg og fortsætter:
»Vi er naturligvis spændt rigtig godt for lige nu, men med en tilpas saltvandsindsprøjtning – som nok i længden er billigere end en ny domstol – kan vi nok håndtere disse sager, som grundlæggende ikke adskiller sig fra, hvad vi i øvrigt beskæftiger os med.«
Mikael Sjöbergs reaktion er affødt af en vis irritation over dækningen i Berlingske, hvor idéen om en coronadomstol er blevet bragt frem.
»Jeg mener, der var en masse spørgsmål, som journalisten burde have stillet politikerne. Det virkede som en gratis omgang, for der var ikke meget konkret i den idé, der blev fremlagt i Berlingske,« siger Mikael Sjöberg til AdvokatWatch.
Hensigten er dog god nok. Ventetiden på at få sin sag behandlet før krisen var voksende, og den er ikke blevet mindre under Danmarks nedlukning, hvor Anklagemyndigheden samtidig har haft god tid til at lave nye sager, siger Mikael Sjöberg.
Det centrale spørgsmål er imidlertid, hvordan man bedst nedbringer disse sagspukler. Og her er svaret meget klart, mener Mikael Sjöberg.
»Jeg mener, at den logiske løsning er at ansætte mere personale ved domstolene. Lige nu laver dommerne meget kontorarbejde. Det er altså dyr arbejdskraft. Man kan med fordel hyre nogle flere kontorfunktionærer til at varetage disse opgaver, og man bør også se på, om vi skal være flere dommere,« siger Mikael Sjöberg.
SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er en af de kilder, der er citeret for at støtte op om en særlig coronadomstol. Ifølge retsordføreren er citatet dog en smule misvisende.
»Jeg har aldrig tænkt det som om, at man skulle lave en helt ny domstol. Min tanke var bare, at man kunne samle de her corona-relaterede sager ved én domstol, som har ekspertisen til at behandle de her sager, og på den måde kunne man sikre et ekstra godt flow,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt og understreger:
»Det er ikke SF's politik at lave særdomstole.«
Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, er ligeledes citeret i artiklen. Han mener stadig, at en corona-domstol kan være en løsning på de stadigt stigende sagspukler.
»Der er ingen tvivl om, at der er behov for, at man gør en indsats for at få nedbragt sagspuklerne. Her kan en særdomstol være en løsning,« siger Peter Skaarup til AdvokatWatch.
