Dommere tillader en smule åbenhed i spionsag

Dele af anklageres og forsvareres procedure i sag om terror og spionage kan foregå for åbne døre.

Retten i Roskilde åbner op for dørene. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I et år og ni måneder har tre arabiske mænd siddet fængslet i en opsigtsvækkende sag om spionage og terror, og selv om retssagen mod dem er i fuld gang, ligger der fortsat et slør over sagens detaljer.

Men snart bliver der efter alt at dømme åbnet en smule. Retten i Roskilde har torsdag besluttet, at dele af anklagemyndighedens og navnlig forsvarsadvokaternes såkaldte procedure skal foregå for åbne døre.

Proceduren er en del af retssagen, som følger efter bevisførelsen, hvor parterne opsummerer sagen og fremdrager de beviser, der underbygger deres påstande i sagen.

Sagen drejer sig om tre mænd fra den arabiske separatistbevægelse ASMLA. Bevægelsen kæmper for løsrivelse af regionen omkring den iranske by Ahvaz. Regionen blev i 1925 del af det persiske Iran, men er hjemsted for et stort arabisk mindretal. Et mindretal, som ifølge ASMLA er forfulgt af det iranske styre.

De tre mænd har i en årrække boet i Ringsted, hvorfra de har kæmpet deres sag. Blandt andet har de drevet en tv-station. Men i forlængelse af et angreb på en iransk militærparade i Ahvaz i 2018, kom de i politiets søgelys.

Angrebet bliver af myndighederne opfattet som et terrorangreb, og mændene ytrede sig efterfølgende via Twitter, Facebook og andre medier på en måde, som ifølge anklagemyndigheden må anses for en billigelse af en terrorhandling.

Efterforskningen af den sag førte til en række andre sager. I september 2019 havde politiet fået nys om, at iranske agenter skulle være på vej til Danmark for at dræbe en eller flere af de tre. Broer blev lukket, og flere steder i landet blev veje afspærret, og bilister kontrolleret.

Men det var falsk alarm. Dog blev en norsk-iransk mand efterfølgende anholdt og idømt syv års fængsel for at bistå iranske agenter i attentatplaner mod en af de tre, som nu er tiltalt i den såkaldte ASMLA-sag.

I tiden efter den store politiaktion i 2019 fik politiet mistanke om, at de tre også var indblandet i samarbejde med agenter, saudiarabiske agenter. Og de blev derfor sigtet og siden tiltalt for spionage.

De er nærmere bestemt sigtet og siden tiltalt for på dansk jord at have bistået en saudiarabisk efterretningstjeneste med at spionere mod iranske militære forhold.

Derudover er der rejst tiltale for, at de på forskellig vis har forsøgt at fremme terrorhandlinger i Iran. Blandt andet skal de have samarbejdet med saudierne om at skaffe 30 millioner kroner til en væbnet gruppe i Iran.

Størstedelen af bevisførelsen i sagen er foregået for lukkede døre. Det besluttede retten i maj, efter at sagen var gået i gang, var nødvendigt.

Både af hensynet til Danmarks forhold til fremmede magter og af hensyn til enkeltpersoners sikkerhed. Man frygter ganske enkelt, at den iranske revolutionsgarde er ude på at skaffe modstandere af vejen.

Torsdag skulle retten så tage stilling til, om også procedurerne i sagen skulle foregå i lukkethed.

De to anklagere Rune Rydik og Henrik Aagaard var enige med sagens tre forsvarsadvokater, Gert Dyrn, Thomas Fogt og Karoline Normann, om, at dele af proceduren kunne foregå i åbenhed.

Men navnlig anklagemyndigheden vil i sin procedure skulle fremdrage oplysninger, som kræver lukkethed, og det var retsformand John Larsen og hans to dommerkolleger enige i.

Men navnlig Gert Dyrns procedure, som efter alt at dømme vil trække de store linjer i sagen op, vil kunne foregå for åbne døre. Og dermed bliver der – måske – mulighed for offentligheden for at få et bedre indblik i sagen, når der skal procederes i december.

De tiltalte nægter sig alle skyldige. Der ventes dom i begyndelsen af det nye år.

/ritzau/