Dommere sagde nej til at lade 14 traumatiserede børn være sammen med deres fængslede mødre

På trods af opfordringer fra organisationer og pårørende sagde byretterne i Kolding, Esbjerg og på Frederiksberg nej til såkaldt surrogatfængsling som et særligt hensyn til 14 traumatiserede børn. Børnene er sammen med deres terrormistænkte mødre blevet evakueret fra en syrisk fangelejr.

Natascha Ree Mikkelsen fra organisationen Repatriate The Children foran Retten på Frederiksberg, hvor en af de hjembragte kvinder fra Syrien torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør. Natascha Ree Mikkelsen er rystet over den måde, man har behandlet den hjemvendte kvindes børn på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der blev ikke taget særlige hensyn til de 14 danske børn, som natten til torsdag blev hentet hjem fra en fangelejr i Syrien for Islamisk Stat-medlemmer og -sympatisører.

De landede omkring klokken tre om natten i lufthavnen i Karup med deres mødre, som kort efter blev anholdt. Det var kulminationen på et årelangt forløb – eksekveringen af en evakuering planlagt af regeringen siden maj ud fra »et ønske om at hjælpe børnene«, som statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt.

Så hvad med børnene?

Ifølge lægefaglige eksperter er de dybt traumatiserede efter årevis at have levet under ekstreme forhold i Syrien. Foreningen Repatriate the Children-Denmark, Red Barnet og Røde Kors har derfor opfordret til, at kvinderne blev varetægtsfængslet i såkaldt surrogat sammen med børnene som deres primære omsorgspersoner.

Surrogatfængsling er ikke udbredt i Danmark og bruges kun yderst sjældent. Men hensynet til de 14 børn talte herfor, lød bønnen fra organisationerne.

Men da en af de tre mødre torsdag blev fremstillet ved Retten i Esbjerg, sagde dommeren nej.

»Der var ingen kære mor,« siger advokat Mette Grith Stage, som repræsenterer den terrorsigtede kvinde, som blev varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg og havde fem børn med til Danmark fra Syrien.

»Jeg er virkelig ked af det på min klients og hendes børns vegne, at retten ikke var lydhør over for mit forslag om en alternativ varetægtsfængsling, så børnene ville undgå endnu en traumatiserende oplevelse, nemlig at blive skilt fra deres mor. Det er virkelig hjerteskærende,« siger Mette Grith Stage, som dog sammen med sin klient har besluttet ikke at kære til landsretten.

I Retten i Kolding kærede advokat Tyge Trier, som repræsenterer den tredje terrorsigtede kvinde – som også blev varetægtsfængslet – beslutningen om ikke at varetægtsfængsle i surrogat til landsretten.

Ved Retten på Frederiksberg bemærkede dommeren, at alle kriterier for surrogatfængsling var opfyldt, og han beordrede, at det straks skal undersøges, hvordan børnene i praksis kan bevare kontakten til moderen – »eventuelt i surrogat«.

Hvad, der på længere sigt skal ske med børnene, er til dels op til de sociale myndigheder.

På et pressemøde med deltagelse af flere myndigheder torsdag understregede direktør i Socialstyrelsen, Ellen Klarskov Lauritzen, at det netop er op til domstolene at vurdere i hver enkelt af de tre sager, om børnene skal fjernes fra deres mødre eller ej.

Børnene skal nu udredes, og det skal undersøges, hvilke mulige skader de har fået af det lange ophold i det syriske konfliktområde og fangelejren for IS-støtter.

Ellen Klarskov Lauritzen understregede, at de 14 børn under alle omstændigheder nu skal integreres i det danske samfund.

»De skal have et børneliv med tryghed og skolegang og ro i fremtiden,« sagde hun.

Samtidig påpegede hun, at de ikke kommer til at få særbehandling.

»Hverken med positivt eller negativt fortegn,« sagde Ellen Klarskov Lauritzen.

Ikke desto mindre begyndte børnenes nye tilværelse i Danmark langt fra optimalt, siger Natascha Rée Mikkelsen, direktør i Repatriate The Children-Denmark (RTC).

Organisationen og børnenes pårørende var blevet lovet, at de kunne få lov til at se dem ved ankomsten. Det fik de i første omgang ikke. Men især kritiserer RTC, at myndighederne ikke sørgede for, at der var pårørende eller kendte ansigter til stede, da børnene blev skilt fra mødrene, som nu er varetægtsfængslet.

»Vi har sagt det utallige gange: Sørg nu for, at det her bliver en god velkomst for børnene, så de ikke bliver yderligere traumatiseret. Vi foreslog surrogatfængsling, og vi opfordrede til – hvis de skulle skilles fra mødrene – at man gjorde det på en ordentlig måde,« siger Natascha Rée Mikkelsen og tilføjer, at hun er »rystet over forløbet«:

»De har haft fire en halv måned til at planlægge det her. At de så ikke kan gøre det på en måde, som ikke skader de her børn, det forstår jeg simpelthen ikke. De har valgt at være ligeglade. Jeg synes ikke, det er i orden.«