Én af de tre dommere, der i torsdags idømte fem tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør fængselsstraffe for ulovlig overvågning af kendte personer, gav tilbage i 2014 kraftigt udtryk for sine personlige holdninger i sagen.

På sin Facebook-profil skrev lægdommeren 2. maj 2014 ifølge Radio24Syv:

»Med 3 dages for­sin­kelse. Goes aro­und, comes aro­und. Hva’ Hen­rik Qvortrup.«

Sætningen var efterfulgt af en begejstret smiley, og den var skrevet tre dage efter, at dagbladet BT kunne bringe de første afsløringer af den ulovlige overvågning. Den engelsksprogede vending i citatet refererer til, at man på et tidspunkt skal stå til regnskab for sine handlinger.

Dermed kommer der atter kritisk lys på den pågældende domsmand, der forleden i et radiopro­gram på Radio24syv bl.a. sagde, at hun mente, at slad­der­blade »skulle uddø«.

Kan være inhabil

Flere juraeksperter undrer sig ifølge Radio24Syv over den åbenmundede domsmand:

»Doms­man­dens udta­lel­ser er util­ste­delige og ska­ber beret­ti­get tvivl om hen­des upar­tisk­hed. Hvis udta­lel­serne var frem­kom­met før dom­mens afsi­gelse, kunne der have været grund­lag for at erklære hende inha­bil,« siger Jørn Vester­gaard, pro­fes­sor i straf­fe­ret ved Køben­havns Uni­ver­si­tet.

Eva Smith, pro­fes­sor i pro­ces­ret, lige­le­des ved Køben­havns Uni­ver­si­tet, siger, at hun »ikke kan min­des, at en doms­mand nogen­sinde har været så åben­mun­det.«

»Vi kan ikke have, at doms­mænd udtryk­ker sig på den måde. Det går sim­pelt­hen ikke, så kan syste­met ikke fun­gere. Vi er nødt til at tro på, at dom­sto­lene er objek­tive.«

»Ekstremt uheldigt«

Advo­kat for den dømte tys-tys-kilde, der leve­rede oplys­nin­ger til Se & Hør, Michael Juul Erik­sen, siger, at de nye oplys­nin­ger viser, at doms­man­den »også forud for sagen har haft de hold­nin­ger, hun gav udtryk for efter dom­men.«

»Jeg mener, at det er helt oplagt, at havde det været fremme før, var hun aldrig kom­met til at fun­gere som doms­mand i den sag. Det er ekstremt uhel­digt. Det ryk­ker over­vej­el­serne om, hvor­vidt sagen skal gå om, et skridt frem,« siger Michael Juul Erik­sen.

Pro­fes­sor Jørn Vester­gaard fra Køben­havns Uni­ver­si­tet siger til Radio24Syv, at »en straf­fesag kun skal gå om, hvis der under sagens behand­ling er til­si­de­sat en væsent­lig regel, som skal beskytte til­talte. Dom­me­ren ved ret­ten i Glo­strup har åben­bart ikke fun­det anled­ning til at betvivle læg­dom­me­rens sag­lig­hed, hvil­ket må være af ret afgø­rende betyd­ning for, om de til­tal­tes rets­sik­ker­hed er til­si­de­sat eller ej. Men hvis for­sva­rerne har en anden opfat­telse, må sagen jo bely­ses fuldt ud, så lands­ret­ten kan træffe en afgø­relse.«