Dommens dag for serie-propagandisten

Retssagen mod Sam Mansour – »Boghandleren fra Brønshøj« – ventes afgjort torsdag. Står det til anklagemyndigheden, er det sidste gang, at den radikale muslim sidder på anklagebænken i Danmark.

Sam Mansour - kendt som »Boghandleren fra Brønshøj« - er blevet kendt skyldig i at opfordre til terror. Strafudmålingen forventes senere torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEANNE KORNUM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sam Mansour har været dér før: I søgelyset, under mistanke, på anklagebænken.

Efter alt at dømme afgør Retten på Frederiksberg torsdag, om det bliver anden og sidste gang, at »Boghandleren fra Brønshøj«, der beskrives som en ualmindeligt insisterende islamist, tiltales for terror i Danmark.

Sam Mansour, som tidligere hed Said Mansour og har fået tilnavnet »Boghandleren fra Brønshøj« på grund af sin omstridte publicistvirksomhed, er anklaget for bl.a. at have propaganderet for terrornetværket al-Qaeda og for at have opfordret til hellig krig.

Gennem 13 retsdage har Mansour iført kjortel og kufi – en lille traditionel muslimsk hue – syntes upåvirket som midtpunktet i det kliniske retslokale. Står det til anklagemyndigheden, skal han idømmes op til ni års fængsel, fratages sit danske statsborgerskab og udvises til hjemlandet Marokko.

Omvendt argumenterer Sam Mansours forsvarer, advokat Thorkild Høyer, for, at det handler om samme ytringsfrihed, som var ukrænkelig i forbindelse med Muhammedtegningerne. Og at Mansour skal frifindes for anklagerne, fordi han bare har passet sit virke som publicist.

Omvendt har anklageren anført, at Mansour bl.a. har udgivet bøger af Abu Qatada, der beskrives som al-Qaedas åndelige leder, samt opdateringer på Facebook, hvor Mansour bl.a. har skrevet:

»Vi er terrorister, og vi er stolte af det.«

Base i nedlagt købmandsbutik

Det begyndte i Istedgade i København i 1986 inden byfornyelse og terrorfrygten i kølvandet på angrebene 11. september 2001.

Fra en nedlagt købmandsbutik distribuerede Mansour video- og kassettebånd med nogle af tidens toneangivende islamistiske stemmer.

I samme ånd gæstede »Den blinde sheik«, Omar Abdel-Rahman, flere gange i starten af 1990erne Mansours hjem i Brønshøj. En domstol i USA idømte senere sheiken 240 års fængsel for medvirken i angrebet på World Trade Center i 1993.

I 2003 kom det i Berlingske Tidende frem, at Mansour i årevis var blevet aflyttet af Politiets Efterretningstjeneste, PET, når han talte med internationale kontakter fra en telefon­boks på Københavns Hovedbanegård. Samme år beskrev Mansour 11. september 2001 som »en godartet form for terrorisme.«

»Jeg skammer mig ikke over at være en del af den islamiske nation sammen med Osama bin Laden. Han er i mine øjne en helt og en kriger, som har formået at udstille USAs svagheder,« sagde han til Jyllands-Posten.

Mansours historie fortsætter med bl.a. ransagninger, fund af våben samt kontroversiel litteratur. I 2007 blev Mansour idømt tre et halvt års fængsel for at opildne til terror, efter at politiet fandt flere tusinde DVDer og CDer med terrorpropaganda i rækkehuset i Brønshøj.

Mansour blev mindre vigtig

Amerikansk-italienske Lorenzo Vidino, som forsker i europæiske terrornetværk, har fulgt Mansour de seneste 15 år. Ifølge forskeren er Mansour »en af pionererne« i Europas islamistiske miljøer, hvor han spillede en central rolle fra især sidst i 1980erne til begyndelsen af 1990erne. Internettet har i dag mere eller mindre overflødiggjort distributionen af islamistisk litteratur. Dengang var det afgørende. Dertil var Mansour med Lorenzo Vidinos ord »forbundet« med Abu Qatada og andre af verdens mest fremtrædende islamister.

Om Mansours aktuelle rolle i de islamistiske miljøer siger Lorenzo Vidino:

»Jeg har ikke fulgt Mansour ret tæt de seneste par år, men det er min fornemmelse, at han ikke længere er nogen specielt vigtig figur. Han er aktiv på internettet, men de islamistiske miljøer har ikke længere brug for en Mansour for at sprede propaganda. Men det betyder ikke, at han ikke længere er involveret.«

Forskeren tøver heller ikke med at betegne Mansour som islamist:

»Han er 100 procent islamist. Han har altid støttet de mest radikale grupper,« siger Lorenzo Vidino og nævner f.eks. Mansours opbakning til Armed Islamic Group, GIA, i Algeriet i 1990erne.

Under den aktuelle retssag har 13 store glasplader adskilt Mansour fra tilhørerne. Blandt dem har der siddet kvinder i niqab-dragter, der kun lader øjnene fri, og iPhones mellem hænderne samt unge mænd med fuldskæg. Da Berlingske bad én af mændene beskrive sit forhold til Sam Mansour, svarede han kort:

»Han er vores bror i islam.«

»En strengt rettroende muslim«

Advokat Peter Hjørne, som tidligere har været forsvarer for Mansour, mener ikke, at Sam Mansour skal beskrives som hverken islamist eller betragtes som farlig.

»I den vestlige verden er islamist et negativt værdiladet begreb,« siger Peter Hjørne:

»Mansour er en strengt rettroende muslim. Han er engageret i sin tro og i, hvad der sker i den muslimske verden. I betegnelsen islamist ligger noget meget rabiat, og det er han efter min opfattelse ikke.«

Advokaten kalder sig ven med Mansour. Han besøgte Mansour i fængslet, da han afsonede, og de har siden spist middage sammen. Vennen er med advokatens ord »meget, meget behagelig.«

»Han er absolut ikke en farlig mand. Han har nogle meninger og holdninger, som han giver udtryk for, og som efter min opfattelse ligger absolut inden for ytringsfrihedens grænser,« siger Peter Hjørne.

Om Sam Mansour har befundet sig på den rigtige eller forkerte side af grænsen, skal Retten på Frederiksberg nu afgøre.