Dokumentar sætter fokus på omstridt moske

Læs mere
Fold sammen

Moskeen på Grimhøjvej i Aarhus-forstaden Gellerup er kendt som arnested for radikaliserede unge muslimer, hvoraf flere er draget i krig i Syrien.

På tirsdag kan man komme ind bag moskeens mure, når DR1 klokken 20.30 viser dokumentaren »Den fordømte moske«. Et TV-hold har igennem et halvt år fulgt moskeen og de mennesker, der færdes i den, for at få et indblik i de holdninger, der præger medlemmerne.

Debattøren Naser Khader medvirker også i udsendelsen, hvor han møder moskeens ledelse.

»Jeg opfatter moskeen som et sted, hvor folk bliver radikaliserede. Når vi hører om unge fra Østjylland, der rejser ned til krigen i Syrien, så har de jo ofte haft deres gang i moskeen på Grimhøjvej,« udtaler Naser Khader i en pressemeddelelse fra DR.

Ud af de 27 unge århusianere, som er rejst til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen, har de 22 haft deres gang i Grimhøj-moskeen.

BNB