Dømt for voldtægt af egne børn

En 43-årig mand blev mandag idømt tre år og ni måneders fængsel for voldtægt af sine to mindreårige døtre.

En 43-årig mand skal tre år og ni måneder i fængsel, fordi han gennem flere måneder begik en stribe seksuelle overgreb mod sine egne mindreårige børn sidste år.

Det fastslog Vestre Landsret mandag. Dommen er en stadfæstelse af en tidligere dom fra byretten.

Den 43-årige blev dømt skyldig i at have voldtaget sin dengang 12-årige datter, ligesom han brugte vold til at tvinge en anden datter på 14 år til at befamle ham.

Mandens tredje datter flyttede hjemmefra for at undgå farens overgreb.

Den 43-årige skal desuden betale en erstatning på henholdsvis 100.000 kroner til den yngste af døtrene og 70.000 kroner til den ældste.

Den dømte flygtede til Danmark som enlig far fra Congo i 2003. Med mandagens dom udvises han for bestandig.

/ritzau/