Dødstallet efter søndagens bombeangreb i Sri Lanka er steget til 359.

Det oplyser polititalsmand Ruwan Gunasekara onsdag morgen. Tirsdag lød dødstallet på 321.

Polititalsmanden oplyser videre, at 18 mistænkte er blevet anholdt i løbet af natten. Det bringer det samlede antal anholdte op på 58. Det skriver nyhedsbureauet AP.