Dobbelt opspil

Bridgeskolen

Planlæg nedenstående spil i 3UT på Vests hånd. Udspil fra Nord: ♠B.

♠ EKD5
♥ 874
♦ K92
♣ E74
N
VØ
S
♠ 63
♥ DB32
♦ ED64
♣ K95


Meldingerne:

Vest
1UT
2♠
pas
Øst
2♣
3UT


1UT: 15-17 med jævn fordeling. 2♣: Stayman efter majorfarver.
De 28 HP kan desværre kun omsættes til otte topstik, så der skal etableres et niende stik. De sorte farver kan ikke producere ekstra stik. Ruder kan give et ekstra stik, hvis farven sidder 3-3 eller B10 blanke. Hjerter er den mest interessante farve. Hvordan skal man angribe hjerterne?
Fordelingen:

♠ B10974
♥ K1095
♦ 73
♣ 62
♠ EKD5
♥ 874
♦ K92
♣ E74
N
VØ
S
♠ 63
♥ DB32
♦ ED64
♣ K95
♠ 84
♥ E6
♦ B1085
♣ DB1083


Stik udspillet og spil en hjerter op mod DB32. Syd kommer ind på ♥E og skifter sikkert til ♣D. Vind den hjemme med ♣E og træk gerne ♦E og ♦K for at se, om ♦B10 skulle sidde blanke, så 9'eren er rejst. Herefter spilles hjerter op mod den tilbageværende honnør på bordet. Hvis Nord lægger lavt, får man det niende stik straks og bør nu gå efter overstik ved at spille en hjerter mere. Når ingen af de røde farver sidder 3-3, må man nøjes med ni stik.
Til eksperterne: Ja, man kan vinde ti stik ved at skvise Syd i minor, men man må så ikke trække ♦EK tidligt i spillet.