Alle kender ærgrelsen:

Man tjekker omhyggeligt vejrudsigten for at være helt sikker på, at man ikke bliver gennemblødt på den følgende morgens planlagte cykeltur. Overskyet, men ingen regn, siger prognosen. Så man tager chancen.

Hvorefter regnen alligevel siler ned og gennemvæder både rygsæk, jakke og bukser. Hvilket får én til at forbande meteorologerne langt ned i vandpytterne.

Nu lover vores nationale vejrcenter DMI og det store europæiske ditto, ECMWF, imidlertid mere sikre og pålidelige vejrudsigter.

Ja, ikke nok med det: De lover også inden for de nærmeste år at blive bedre til i god tid at forudsige ekstremt vejr, herunder voldsom nedbør, hedebølger og kraftige kuldefrembrud.

»I øjeblikket rammer vi ca. 97 procent rigtigt, når det handler om at forudsige maksimumtemperaturen to døgn frem. Vi vil aldrig kunne eliminere usikkerheden fuldstændig, men inden for de nærmeste år forventer vi at nå en præcision på omkring 99 procent,« siger DMIs forskningschef, Ulrik Smith Korsholm.

En hel del vanskeligere er det med sommerhalvårets ofte ødelæggende skybrud, der er notorisk vanskelige at forudsige, især på det helt lokale plan. Men også her forventer DMI inden for en kortere årrække at kunne knække en del af prognosenødden.

»Skybrud er fra naturens side kaotiske og har derfor en god del tilfældighed indbygget i sig. Groft sagt kan den ekstreme regn ramme i naboens have, men ikke i din. Men vi vil blive meget bedre til at forudsige skybrud, end vi er nu, også på et lokalt plan, der er mindre end kommunestørrelse,« fastslår forskningschefen.

Forklaringen ligger især i de såkaldtegridseller gitre, som vejrmodellerne arbejder i. Det vil populært sagt sige vejrkortenes opløsning på baggrund af de data, som stadigt kraftigere supercomputere fodres med, herunder fra satellit, radar og vejrstationer.

I dag arbejder DMI – over Danmark – typisk med gitre på 2,5 gange 2,5 km, men om få år forventer instituttet at komme ned på en gitterstørrelse på under 1.000 meter, altså en langt finere og dermed lokal opløsning end i dag.

»For at komme derhen, hvor vi kan forbedre skybrudsprognosen markant – hvor vi kan sige ret præcist, hvor den voldsomme regn vil falde – er det nødvendigt at komme ned på en gitterstørrelse på pænt under en km i vores modeller. Og det mål når vi,« understreger Ulrik Smith Korsholm.

Lang varsling

DMI står selv for udarbejdelsen af prognoser, der rækker op til to døgn frem inden for Rigsfællesskabet, altså Danmark, Færøerne og Grønland. Men på den længere prognosebane trækker instituttet på det store europæiske vejrcenter ECMWF (European Centre for Medium-Range Weather Forecast) i Reading lidt uden for London.

For at kunne udarbejde pålidelige langtidsprognoser for det europæiske område må ECMWF drage vejret i hele verden ind i deres modeller. Af samme grund arbejder de i dag med modeller, der opløser kloden i gitterstørrelser på ca. 18 gange 18 km.

Men deres globale opløsning skal ifølge DMI-forskningschefen helt ned på fem gange fem km inden 2025.

Det vil efter alt at dømme få den positive betydning, at DMI på baggrund af data fra ECMWF om få år vil blive i stand til at udsende risikomelding om såkaldt high impact-vejr så som kraftig regn eller voldsom kulde helt op til to uger i forvejen.

I dag er ECMWFs maksimale tidshorisont på området en enkelt uge. DMI opererer selv med maksimalt fem dage for den noget usikre risikomelding og 24 timer for decideret varsling af farligt vejr.