DMI advarer om skybrud og torden

Store dele af landet bliver ramt af uvejr torsdag, hvor der kan komme store mængder regn og torden.

DMI advarer om kraftig regn og torden i store dele af landet torsdag eftermiddag. Det skriver DMI på sin hjemmeside. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Juul Pedersen

København. DMI advarer om kraftig regn og torden i store dele af landet torsdag eftermiddag. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Der er risiko for skybrud og torden i Nord- og Midtjylland samt den nordlige del af Sjælland, inklusive København.

Varslet i denne del af landet lyder fra klokken 15 til midnat.

- Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 min samt risiko for kraftig torden.

- Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed, skriver DMI.

For den resterende del af landet, det sydlige Jylland og det sydlige Sjælland, advarer DMI om kraftig regn og skybrud.

Her lyder varslet fra klokken 14 til midnat.

- DMI forventer mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter.

- Kraftig regn og skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed, skriver DMI.

 

/ritzau/