Djurslandmotorvejen genåbnet efter uheld

Det spor, der tidligere var spærret på grund af et trafikuheld på Djurslandmotorvejen, er kort før klokken 13.00 genåbnet.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Uheldet skete tæt på afkørslen ved Lisbjerg, og det spærrede omkring klokken 12.00 motorvejssporet i retning mod Aarhus.

Først åbnede Østjyllands Politi for, at biler kunne passere forbi uheldet i nødsporet, hvis man kørte meget langsomt, men nu kan trafikanter altså igen køre som normalt på motorvejen.

BNB