Disse kirker skal lukkes

16 kirker skal lukkes i København. Biskop håber, at andre kristne trossamfund vil benytte nogle af dem, for de skal »forblive kulturelle markører«, som han udtrykker det.

Brorsons Kirke på Nørrebro er ikke udpeget til at skulle lukkes. Men er i en gruppe af tre kirker, hvoraf én skal lukkes. Fold sammen
Læs mere

Københavns Stift vil lukke 16, måske 17, kirker, og ifølge biskop Peter Skov-Jakobsen vil de første kirkenøgler blive drejet om i løbet af kort tid.

Berlingske kan i dag præsentere en oversigt over de kirker, som et enigt stiftsråd forleden besluttede sig for at lukke. Blandt dem er Utterslev Kirke, Absalons Kirke og Bavnehøj Kirke i København, men stiftsrådet mener også, at det er nødvendigt at sige farvel til Sankt Lukas Kirke og Solbjerg Kirke på Frederiksberg.

I første omgang vil de berørte menighedsråd ifølge biskoppen få lov til at komme med indvendinger og kommentarer til stiftsrådets beslutning. Men det bliver op til kirkeministeren og Kirkeministeriet at træffe den endelige afgørelse om lukninger, fordi det samtidig også bliver nødvendigt at lukke eller sammenlægge indtil flere sogne.

 - Det skal forbi ministerens bord. Vi er derude, hvor ingen har været før. Der er ingen egentlig lovgivning på det her område, siger biskoppen:

 - Der er kun én, der kan lukke sogne, og det er ministeren.

Helt særlige huse

Menighedsrådene får to måneder til at give deres meninger til kende, og biskoppen erkender, at »der vil komme diskussioner«.

 - Der kommer mange. Det er alvorligt for mange. Vi rører ved huse, der betyder meget for mange mennesker. Kirker er nogle helt særlige huse, siger Peter Skov-Jakobsen.

Han håber, at stiftet vil være mere eller mindre klar til at foretage de første lukninger, når der er menighedsrådsvalg til november.

 - Vi skal i gang så hurtigt som muligt. Vi skal have lagt det her bag os, så vi kan komme videre med fremtiden, siger biskoppen.

En kirke koster typisk tre-fire millioner kr. om året i drift, og dermed kan stiftet ifølge biskoppen få »et betydeligt beløb« til rådighed til andre opgaver ved at foretage kirkelukninger.

Hvilke opgaver?

 - Vi har brug for at kunne bruge flere kræfter på udsatte, på børn og unge og på kommunikation, siger han.

Hvorfor egentlig lukke kirker, hvis nu sognene er glade for dem?

 - Vi er altid villige til at lytte til gode argumenter for, hvorfor menighedsråd ikke vil have deres kirker lukket, siger han:

 - Men vi har en overkapacitet af kirker i København. Der er for mange.

Op til Kirkefondet

Kirkerne tilhører den folkekirkelige organisation Kirkefondet, og derfor er det ifølge Peter Skov-Jakobsen »i sidste ende« op til fondet at afgøre, hvad der skal ske med dem. Biskoppen har dog svært ved at forestille sig, at kirkerne bliver til diskoteker, børnehaver eller udstykket til lejligheder.

 - Mit store håb er, at de kan blive brugt af migrantmenigheder eller andre kirkesamfund, f.eks. serbiske, ortodokse menigheder, lyder det fra Peter Skov-Jakobsen:

 - Om de skal leje eller købe, ved jeg ikke. Det vigtige for mig er først og fremmest, at kirkerne kommer ud af vores drift.

Men de skal, som han udtrykker det, »forblive kulturelle markører«.

 - De kan også have sociale eller kulturelle anvendelsesmuligheder. F.eks. kunne en nedlagt kirke blive hospice for socialt udsatte, siger han.

Han ser også gerne, at en af de nedlagte kirker »vil påtage sig rollen« og lægge bygning til et såkaldt Bibliarium, som en lang række folkekirkelige aktører ønsker at opføre. Et bibliarium er et oplevelsescenter, der gennem lyd, billeder og interaktivitet skal fortælle de gamle bibelhistorier om alt fra Kain og Abel og jødernes flugt fra Egypten til Jesu liv og levned samt apostlen Paulus’ breve.