Disruptionchef i staten fyret med gyldent håndtryk: »Du skal ikke kritisere, irettesætte og råbe ad kolleger højlydt«

En disruptionchef har tilsyneladende disrupted stemningen i Erhvervsministeriet så negativt, at han efter ni måneders ansættelse er blevet fristillet med over 600.000 kroner.

»Den tidligere Uber-chef blev ansat i en stilling på kontorchefniveau i Erhvervsministeriet 1. marts 2018, hvor han skulle lede ministeriets Disruption Taskforce. Men allerede 20. december 2018 indgik Erhvervsministeriet en fratrædelsesaftale med ham,« skriver TV2. Fold sammen
Læs mere
Foto: TYCHO GREGERS

»Du skal ikke kritisere, irettesætte og råbe ad kolleger højlydt, hvad end det er dine egne medarbejdere, kolleger i ministeriet eller samarbejdspartnere.«

Så klar er meldingen i en skriftlig advarsel, der sidste år blev givet til Erhvervsministeriets såkaldte disruptionchef, skriver TV 2.

En chef, der sammen med Erhvervsministeriets Disruption Taskforce »skal bidrage til at omsætte den digitale og teknologiske udvikling i praksis«.

Akkurat som regeringens Disruptionråd fra 2017 til 2018 har diskuteret, hvordan Danmark bedst muligt ruster sig til en evig foranderlig fremtid.

Rådets tanker er netop blevet offentliggjort i en rapport.

Advarslen til den nu fritstillede disruptionchef blev givet sidste år, fremgår det af en aktindsigt foretaget af TV 2, der også kan afsløre, at chefen trods kritik af såvel sin ledelsesstil som sin faglige indsats fik et gyldent håndtryk på 614.342 kroner.

Disruptionchef, den tidligere Uber-chef i Norden Kåre Riis Nielsen, blev 1. marts 2018 ansat i en stilling på kontorchefniveau i Erhvervsministeriet. Men allerede 20. december samme år indgik ministeriet en fratrædelsesaftale med ham.

»Du skal ikke tale nedsættende«

En lille måned inden havde han fået en »skriftlig advarsel for mangelfuld personaleledelse og samarbejdsvanskeligheder samt for manglende faglig performance«, som det hedder i TV 2s omtale af aktindsigten.

I advarslen står der bl.a. at læse:

  • »Du skal ikke kritisere, irettesætte og råbe ad kolleger højlydt, hvad end det er dine egne medarbejdere, kolleger i ministeriet eller samarbejdspartnere«.
  • »Du skal ikke tale nedsættende om ikke-tilstedeværende medarbejdere over for andre medarbejdere eller kolleger i ministeriet«.
  • »Du skal overveje din ledelsesadfærd i relation til den kritik, der er kommet frem, i forhold til at din adfærd skaber utryghed ved hurtige skift mellem jokes og alvorlighed, samt det, at du virker fraværende under møder«.
  • »Du skal ikke dele informationer med andre, der er delt med dig i fortrolighed, f.eks. om dine medarbejders sygdom eller andre personlige forhold«.

TV2 tilføjer, at »Kåre Riis Nielsen fik tilknyttet en coach, som skulle hjælpe ham med at forbedre sin opførsel over for sine medarbejdere, står der i advarslen«.

I advarslen står der ifølge TV2 også, »at det ville blive betragtet som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvis ikke han fremover levede op til en række krav«.

Blandt disse er ifølge aktindsigten at udarbejde:

  • En konkret strategi for taskforcens videre arbejde.
  • Et rullende projektkatalog med projekter, der konkret udmønter strategien.
  • Ud over at være ansvarlig for projektporteføljen skal disruptionchefen også selv tage del i og bidrage til realiseringen af projekterne.

Ifølge TV2 kalder professor i samfundsvidenskab på RUC, Bent Greve, det »en ualmindelig skarp advarsel«.

»Det er ikke kun en alvorlig advarsel, det er en meget alvorlig advarsel. Det er et tegn på, at noget er gået helt galt i hans ansættelsesforløb. Jeg kan undre mig over, at man ikke har været i stand til at opdage det, inden man har ansat den pågældende,« siger han.

»Efter et år, så valgte jeg at sige stop«

Ifølge Bent Greve er det dog meget normalt, at chefer i den offentlige sektor har mulighed for at få et gyldent håndtryk ved opsigelse før tid. Også selvom chefen ikke har levet op til de krav, som arbejdsgiveren kunne forvente.

»Hvis ikke man kan bortvise ham for noget ulovligt, så er man forpligtet til at betale vederlaget,« siger Bent Greve til TV 2.

Erhvervsministeriet ønsker ikke stille op til et interview om sagen, skriver TV 2.

»Erhvervsministeriet kan oplyse, at der er tale om en personalesag, og ministeriet har derfor ikke nogen kommentarer,« hedder det dog i et skriftligt svar.

Kåre Riis Nielsen er også fåmælt over for TV 2.

»Efter et år, så valgte jeg at sige stop,« siger han og ønsker ikke at uddybe yderligere.