Direktør: Jeg blev mentalt voldtaget

Direktør fik et chok, da det gik op for ham, at Erik Skov Pedersen havde fuppet ham.

Henriette Kjærs samlever Erik Skov Pedersen foran retten i Lyngby, hvor han mandag blev idømt tre års fængsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Jeg følte mig mentalt voldtaget. Han sneg sig ind under huden på mig og fortalte mig, hvad jeg gerne ville høre.

Sådan sagde den administrerende direktør for KJ Ejendomsinvest Per Helios mandag i Retten i Lyngby, hvor bedragerisagen mod Erik Skov Pedersen kører.

Han stolede så meget på erhvervsmanden, at han lånte ham 100.000 kroner af egen lomme. Erik Skov Pedersen står i Retten i Lyngby tiltalt for dokumentfalsk og bedrageri til 5,4 millioner kroner.

Han har indrømmet bedrageri for 2,4 millioner kroner i forbindelse med forfalskede købsaftaler på ungdomsboliger i Roskilde, rækkehuse i Glostrup samt et privathospital i Brøndby. Ifølge anklageren har han desuden bedraget selskabet for tre millioner kroner i forbindelse med salget af rækkehuskomplekset Rævehøjparken i Lyngby og et projekt på Artillerivej i København.

Erik Skov Pedersen fortalte direktøren at rigmanden Jesper Reinhardt var interesseret i at investere i privathospitalet i Brøndby, og at pensionsselskabet PKA også var interesseret i flere projekter. Begge dele blev dog afvist mandag i retten.

- Vi lyttede, men endte med at afvise de projekter, som Erik Skov Pedersen kom med, ligesom vi afviser 100 andre projekter hvert år, forklarede Nikolaj Stampe, der har ansvar for ejendomsinvesteringer i PKA.

Op mod nytår 2010 udbetalte KJ Ejendomsinvest over to millioner kroner for de handler, som Erik Skov Pedersen havde givet indtryk af stort set var på plads. Men dokumenter og mails var forfalskede.

- Jeg blev gjort opmærksom på, at Nikolaj Stampes mail endte på .as i stedet for .dk, forklarede Per Helius i retten.

Han sendte en mail til .dk og fik hurtigt svar fra Nikolaj Stampe, der gerne ville ringes op. Derfra rullede afsløringerne, og Erik Skov Pedersen blev meldt til politiet. Dommen ventes afsagt senere mandag.

/ritzau/