Hvis du springer op i sofaen som en fjeder, straks du ser skyggen af en stor, behåret og kriblende husedderkop, er det bare urinstinktet, der taler.

Alt peger nemlig på, at vi er født med en ganske naturlig og indbygget skræk for ikke bare edderkopper, men også slanger.

Det viser en undersøgelse, hvor forskere viste billeder af blomster og fisk – og slanger og edderkopper – til 32 babyer, der i gennemsnit var seks måneder gamle.

De små børns reaktioner blev målt ved at registrere præcist, hvor meget deres pupiller udvidede sig ved at blive præsenteret for forskellige billeder. Pupillens størrelse afspejler nemlig mængden af et særligt »kæmp eller flygt-stof« i hjernen. Jo større pupil, jo mere stress og angst.

Den klart stærkeste reaktion udviste spædbørnene, når de blev vist billeder af de ottebenede spindlere. Men der var også en tydelig reaktion at se, når de så på billeder af slanger.

Til gengæld var udvidelsen af deres pupiller næsten umålelig, når det handlede om billeder af havdyr og blomster.

På den baggrund konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at frygten for især edderkopper, såkaldt araknofobi, men også for slanger, ikke er tillært. Ingen har kunnet nå at lære seks måneder gamle spædbørn, at de skal frygte disse dyr.

Af samme årsag må der være tale om en helt instinktiv angst, der efter alt at dømme har ligget indlejret i vores urhjerne gennem millioner af år – som en ren overlevelsesstrategi.

Som undersøgelsens hovedforsker, Stefanie Hoehl fra Max Planck-instituttet i Wien, formulerer det over for videnskabssitet Science Alert:

»Vi drager den konklusion, at frygten for slanger og edderkopper har evolutionær oprindelse. Ligesom hos primater er der mekanismer i vores hjerne, der gør os i stand til at identificere objekter som ’edderkop’ eller ’slange’ og reagere lynhurtigt på dem.«

Forskere har længe haft begrundet mistanke om, at vores angst for kryb er medfødt. Men det er angiveligt første gang, at man har dokumenteret det med eksperimenter med spædbørn.

Tidligere undersøgelser har dog fastslået, at både børn og voksne ikke reagerer specielt stærkt på andre potentielle farer, herunder bjørne og næsehorn.

Men den indbyggede angst for edderkopper og slanger kan have forsynet mennesker – og vores forfædre – med en evolutionær fordel, fastslår forskerne.

Det nye forskningsresultat, der også har deltagelse af psykologer fra Uppsala-universitetet i Sverige, er netop offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Psychology.