DIIS-forskere vil ruste elever til at gennemskue fake news

Danske skoleelever i de ældste klasser og gymnasierne skal undervises i at håndtere falske historier og eventuelle forsøg på påvirkning i Danmark fra troldefabrikkerne i Rusland, mener forskere.

DIIS-materialet »Trolde i dit feed« byder bl.a. på faktatjek-værktøjer til at identificere falske eller fordrejede historier, en gennemgang af Ruslands interesse i at skabe splid i Vesten samt et indblik i arbejdet på en russisk propagandacentral, en såkaldt troldefabrik, i Skt. Petersborg, hvor den russiske journalist Lyudmila Savchuk i to måneder arbejdede undercover. Fold sammen
Læs mere

Under Den Kolde Krig blev danske skoleelever undervist i at kaste sig under borde eller søge ly bag fortovskanten, hvis sovjetiske flyvemaskiner med atomvåben pludselig skar gennem det danske luftrum.

I dag, årtier senere, bør den danske ungdom rustes til at kunne håndtere en ny trussel fra Øst: Den nye medievirkeligheds jungle af løgne, propaganda og fordrejede sandheder fra bl.a. russiske troldefabrikker – skabt til at påvirke holdninger i vestlige demokratier.

Det mener Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som har udgivet et større undervisningsmateriale kaldet »Trolde i dit feed« til brug i folkeskolens ældste klasser og i gymnasierne.

Initativet skal »klæde eleverne på til at navigere i en medieverden, der bliver stadigt mere kompleks og krævende«, som seniorforsker Flemming Splidsboel, der er forfatter til en del af materialet, forklarer.

»Det, der sker lige nu, er så væsentligt og kommer til at definere så meget politisk og i vores mediefremtid, at det er vigtigt for både skoleelever og alle os andre at forholde os til. Vi ser en tendens til, at vores mediebillede bliver mere opbrudt, mere anarkistisk med autonome aktører, som kan smide alt muligt ud. Så på det punkt er jeg pessimist, både hvad angår de ting, der kommer fra Rusland og på den lange bane,« siger Flemming Splidsboel, som forsker i international sikkerhed bl.a. med fokus på Rusland.

DIIS-udgivelsen udkommer online få dage efter regeringens præsentation af en handleplan til at værne det danske folketingsvalg og demokrati mod russisk påvirkning. I den forbindelse lød det fredag fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, at »vi må konstatere, at Kreml anser splittelse i Vesten for at være i deres interesse«.

I udgivelsen fra DIIS fortæller bl.a. den russiske journalist Lyudmila Savchuk om sin tid undercover som »trold« på en propagandacentral i Skt. Petersborg. »Jeg fik at vide i starten, at jeg for eksempel skulle skrive noget a la »jeg stod lige i mit køkken og bagte, og så tænkte jeg på, at Putin gør et rigtigt godt arbejde«,« siger hun. Fold sammen
Læs mere

Ministeren henviste til eksempler fra udlandet på påvirkningskampagner, som Rusland ifølge vestlige efterretningstjenester har orkestreret med varierende succes.

Senest så man i Sverige i forbindelse med riksdagsvalget automatiserede Twitter-profiler sprede desinformation, og i USA angreb russiske hackere ifølge amerikanske efterretningstjenester demokraterne i et forsøg på at påvirke den seneste præsidentvalgkamp til fordel for Trump. I Frankrig måtte Emmanuel Macron i valgkampen forsvare sig mod en smædekampagne, der angiveligt havde russisk afsender.

FE-chefens bekymring

I juli sagde chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, at »man må være forberedt på, at det også kan ske i Danmark«. Næste folketingsvalg skal senest afholdes til juni 2019.

Viser der sig at være hold i FE-chefens bekymring, er der hjælp at hente i DIIS-materialet »Trolde i dit feed«, der også kan læses af andre end elever.

Der er faktatjek-værktøjer til at identificere falske eller fordrejede historier, gennemgang af Ruslands interesse i at skabe splid i Vesten og blande sig i demokratiske processer. Og et indblik i arbejdet på en russisk propagandacentral, en såkaldt troldefabrik, i Skt. Petersborg, hvor den russiske journalist Lyudmila Savchuk i to måneder arbejdede undercover.

Derudover indeholder materialet et forskningsresultat, hvor forskere fra Københavns Universitet ved at analysere 8.000 amerikanske Twitter-brugeres adfærd er kommet frem til, at højreorienterede tilsyneladende oftere bliver udsat for prorussisk desinformation.

Hos Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS) ser formand Linda Betinna Petersen gode muligheder for at bruge materialet i undervisningen.

»Jeg kunne forestille mig, at der var en del lærere, der ville bruge det. Hvor meget og hvordan kommer bl.a. an på, hvornår valget kommer, hvad der sker, og hvad vi ellers har på skemaet,« siger hun.

Ligesom Splidsboel fra DIIS mener Linda Betinna Petersen, at det giver mening at klæde unge mennesker på til at identificere, hvad der er lødig information, og hvad der er propaganda, »selv om mange af dem allerede er rimeligt skarpe til at være kritiske over for kilden«.

»Og så er det interessant at diskutere med eleverne, hvad russerne kan have af interesse i at påvirke et Folketingsvalg i Danmark,« siger FALS-formanden, der repræsenterer gymnasielærerne:

»Historisk set har vi jo følt os klemt mellem Rusland og USA, og det er måske også et levn fra 80erne, der kommer igen«.

Spørger man seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, er det imidlertid ikke kun en eventuel russisk kampagne for at påvirke den danske folkestemning forud for valget, der bekymrer.

»Eksemplerne fra Rusland er åbenlyse, for de fylder meget. Men jeg er mindst lige så bekymret for det, man ser i USA, hvor man simpelthen afviser alt som fake news, hvis man ikke er enig,« siger han.