Dieselos svækker kredsløbet

Svensk-britisk forskning leverer nu tungtvejende dokumentation for, at partikler i dieselos er for skrap kost for hjertet og kredsløbet. Partiklerne skader karsystemet hos både hjertepatienter og raske.

Det er dårligt for både hjerte og kredsløb, når man ligger på cyklen bag varevognen og indånder partiklerne fra dieselos. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Røgen fra byens dieselbiler er hård kost for hjertet og kredsløbet.

En doktorafhandling, som den svenske miljømediciner Håkan Törnqvist forsvarede torsdag, leverer en vægtig dokumentation for, at partikler i røgen næsten omgående svækker karsystemet. Afhandlingen, der bygger på flere svensk-britiske studier, støtter dermed en række befolkningsundersøgelser, der peger på, at partiklerne øger risikoen for blodpropper og hjertedødsfald.

Mens andre undersøgelser har afdækket en sammenhæng mellem partikler og risiko for hjertelidelser, har Håkan Törnqvist fra Umeå Universitetet og hans kolleger fra universitetet i Edinburgh vist, hvorfor der er en sammenhæng.

Forskerne har simpelthen bedt en række forsøgspersoner trække vejret i et kammer med forurenet luft og siden sammenlignet deres blodkar og hjerte med hjerte- karsystemet hos personer, der indåndede luft uden de skadelige dieselpartikler. Såvel hjertepatienter som helt raske personer deltog i eksperimenterne, der afslørede akutte følgeskader hos begge grupper.

Bekymret hjerteforening
Hos de raske påvirkede partiklerne blodårernes spændvidde og kroppens egen evne til at opløse blodpropper. Og hos hjertepatienterne så forskerne de samme skader men derudover også en generel betændelse og en knaphed på ilt i hjertet. Virkningerne fortog sig først op til 24 timer efter udsættelsen for partiklerne.

Formanden for Hjerteforeningen, Peter Clemmensen, finder de svensk-britiske resultater interessante.

»I befolkningsundersøgelser har man set en overhyppighed af blodpropper nær hovedfærdselsårer. Nu ser vi sammenhængen bekræftet i et biologisk system. Det er bekymrende, og det må føre til, at myndigheder og forskningsinstitutioner gør, hvad de kan for at begrænse kilden til problemet,« siger Peter Clemmensen.

Professor i miljømedicin på Københavns Universitet, Steffen Loft siger, at de svensk-britiske studier forklarer, hvorfor man ser en overhyppighed af hjerte- karlidelser hos personer, der er særligt udsatte for partikler.

»Vi har for nylig vist, at ældre menneskers kredsløb blev bedre, da vi fjernede partiklerne fra deres hjem. Og en anden undersøgelse viste et øget antal indlæggelser for hjertelidelser i dagene lige efter, at der havde været særligt mange partikler i byluften,« siger Steffen Loft.

Han understreger, at de koncentrationer med dieselpartikler, forsøgspersonerne var udsat for, ligger langt over det daglige niveau i København:

»Men sundhedsrisikoen fra dieselpartikler er efterhånden meget veldokumenteret, og jeg vil sidestille den med passiv rygning, hvor myndighederne har grebet ind med rygeforbud.«

I København har politikerne etableret en særlig miljøzone i den indre by, hvor tunge og ældre dieselkøretøjer skal være forsynet med partikelfiltre for at kunne køre. Men miljøbevægelser, forskere, politikere fra flere partier mener, der er tale om en miljøzone light, fordi den er for lille og kun omfatter ældre køretøjer, der vejer mere end 3,5 ton.