Dialog skal redde udskældt akutsystem

Det er stadig pæne chancer for, at akutordningen i Region Hovedstaden bliver en gevinst for de syge. Men det kræver, at regionen og de praktiserende læger bøjer sig mod hinanden og indgår en aftale om at samarbejde.

Akuttelefonen 1813 oplevede en kaotisk premiere 1. januar, men allerede i går var ventetiden på at komme igennem bragt betragtelig ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Telefonerne skal nok komme til at fungere, så akut syge borgere kan komme igennem til 1813 og få hjælp i nøden inden for en overskuelig tid.

Det er for tidligt at udråbe den nye akutordning i Region Hovedstaden til en fiasko, og der er stadig pæne chancer for, at den faktisk kan ende med at blive en gevinst for de syge.

Men det fordrer, at to meget stejle parter – politikere og embedsmænd i Region Hovedstaden på den ene side og de praktiserende læger på den anden – bøjer sig mod hinanden og indgår en aftale om at samarbejde frem for at stå og råbe skældsord efter hinanden.

Det er det scenario, der tegner sig efter de første brogede dage med 1813-akuttelefonen, der fra 1. januar udgør den primære indgang for hundredtusinder af akut syge i hovedstadsområdet med brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid.

Starten blev et mareridt. Et stort antal syge måtte i løbet af 1. nytårsdag vente halve og hele timer på at komme igennem på 1813. Nogle oplevede at blive smidt af linjen, og andre fik ganske enkelt at vide, at de måtte prøve igen senere.

Det store antal henvendelser kom tilsyneladende bag på regionen. Der var for få sygeplejersker til at tage imod opkaldene, de var ikke instrueret godt nok i at håndtere teknologien, og der var også IT-bøvl.

Det lysnede dog i løbet af i går, hvor ventetiderne på at komme igennem til 1813 faldt til et acceptabelt niveau, ligesom der var pænt med plads på akutmodtagelser og akutklinikker.

Under alle omstændigheder kommer det ikke bag på kilder, at der opstår indkøringsproblemer. Et set-up i den størrelse er svært at have fuldt og helt på plads fra dag et, blandt andet fordi det ikke vil være muligt at gennemføre generalprøver i stor skala. Men det er teknik og skal nok komme til at fungere, lyder ræsonnementet.

Mere problematisk kan det blive at skaffe det fornødne antal læger med de rette almenmedicinske kompetencer til bl.a. at agere telefonbackup for sygeplejerskerne og til at tage ud på sygebesøg, hvilket for alvor kan give problemer med lange ventetider og dårlig service.

Derfor er der brug for de praktiserende læger i en fremtrædende rolle på akutområdet, men et historisk dårligt forhold mellem lægerne og en række folk i Region Hovedstaden har indtil videre stået i vejen for det.

På regionsholdet har tidligere regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) og andre fremtrædende politikere og embedsmænd i årevis været voldsomt frustrerede over egenrådige læger, der i deres optik har haft mere fokus på økonomi end patientbehandling og modarbejdet faglige anbefalinger gennem et årti om at integrere lægevagt og skadestue.

Helt skævt gik det, da det ikke lykkedes at få de praktiserende læger og lægevagten til at rykke ind i et nyetableret sundhedshus i Helsingør, som skulle erstatte det nedlagte sygehus i byen.

Den sag var en betydelig faktor, da et politisk flertal i Region Hovedstaden i forsommeren sidste år valgte at opsige den mangeårige aftale med de praktiserende læger om at drive lægevagten. I stedet har regionen nu selv overtaget opgaven, som placeres i én samlet akutorganisation, der også driver skadestuer og ambulancedrift.

De praktiserende læger har reageret meget stærkt på at blive vraget. Det har ramt dem hårdt på den faglige stolthed, og nogle har også mistet en pæn indtjening. Derfor har stort set alle praktiserende læger afvist at tage vagter i den nye organisation.

Man kan forstå lægernes frustration, men vurderingen er også, at de har fejlbedømt politikernes vilje til at få svejset lægevagt og skadestuer sammen og til i det hele taget at sætte sig igennem over for lægerne. En kurs, der også har haft opbakning i Folketinget, hvilket i foråret var tæt på at ende i en storkonflikt, hvor lægerne var på nippet til at udtræde af alle aftaler med det offentlige.

Konflikten blev afværget i sidste øjeblik, og andre steder i landet er der taget skridt til at bløde fronterne op. I Region Midtjylland er der indgået en aftale med de praktiserende læger om, at de også skal stå for visitationen til skadestuerne.

En lignende tilnærmelse mellem parterne vurderes også at være nødvendig i hovedstadsområdet. Lægerne har inviteret til møder, og den nye politiske ledelse er klar. Dialogen er på vej. Den er påkrævet.