Dialekterne trives i bedste velgående

Mange af os prøver at skjule, hvor vi kommer fra, men det lykkes sjældent, siger en dialektforsker.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TV-Avisens værter må helst ikke, men »vejrmusene« må godt, og i TV-reklamerne er det ligefrem blevet in. At tale med dialekt er slet ikke noget særsyn. Ja, faktisk trives de danske dialekter i bedste velgående, selv om mange påstår det modsatte.

Den overraskende melding kommer fra dialektforsker Michael Ejstrup ved Syddansk Universitet. Han har som led i sin ph.d.-forskning analyseret sprogoptagelser med 70 yngre danskere fra Rønne i Øst til Skjern i vest, og hans konklusion er klar:

»Dialekterne lever deres eget lidt forsigtige liv, men de er der. Det betyder ikke, at en ung mand fra Skjern taler som sin bedstefar, eller at pige fra Vesterbro taler som »Sonja fra Saxogade«. Sproget forandrer sig hele tiden, men det er ikke det samme som at sige, at dialekterne er ved at uddø,« siger Michael Ejstrup, som er gået utraditionelt til værks for at tvinge sine testpersoner til at droppe deres pæne rigsdanske.

Han benyttede sig af et trick, så han fik deltagerne til at glemme, at der var tale om en sprogtest.

Deltagerne i undersøgelsen – 35 kvinder og 35 mænd fra seks områder i Danmark – blev delt op i grupper af to, der sammen skulle finde fem fejl på syv forskellige tegninger. Tegningerne fik forskeren fremstillet ud fra ønsket om at få testpersonerne til at bruge 300-400 nøje udvalgte ord – eksempelvis »is, si, vi og vise« samt en sætning som »øde ø med fugle«.

Tricket var, at fejlene enten var så små, at de stort set ikke kunne opdages, eller at der var forskellige fejl på de to medvirkendes tegninger. Derved fremprovokerede Michael Ejstrup en situation, som tvang deltagerne til at diskutere eller måske ligefrem komme op at toppes. Metoden var især effektiv, når der var tale om ægtepar, fortæller han.

I kampens hede glemte testpersonerne, at de deltog i en sprogtest, hvorfor de alle efter få minuttere leverede sprog frit fra leveren.

40 timers optagelse
Resultatet blev 40 timers optagelser af dansk hverdagstale fyldt med dialektiske forskelle, særheder og kendetegn, og disse giver ifølge Michael Ejstrup et sjældent realistisk billede af, hvordan vi danskere snakker, når vi vel at mærke ikke prøver at skjule, hvor vi kommer fra. Det viste sig, at personerne også bandede på dialekt!

»Mange påstår, at dialekterne dør, fordi folk flytter så meget rundt, men spørgsmålet er, hvor meget danskerne egentlig flytter. Jeg var overrasket over, hvor nemt det var at finde testpersoner, som var blevet boende på deres hjemegn. Forbløffende mange unge vælger rent faktisk at blive boede på deres hjemegn, især unge som får en praktisk uddannelse eller læser til folkeskolelærer eller pædagog. Så vælger de ofte et seminar tæt på deres egen hjemegn. Men sådan oplever man det måske ikke, hvis man selv sidder på et universitet,« siger SDU-forskeren.

Mange mennesker prøver at skjule deres dialekt, og det kan være årsagen til, at vi tror, dialekterne er på retur, mener han.

»Jeg taler selv anderledes med bageren eller en gammel folkeskolekammerat i min fødeby Videbæk, end jeg gør i København, hvor jeg har boet i 25 år, eller sammen med mine kolleger på Institut for Sprog og Kommunikation,« siger han og nævner, at han på et besøg på et loppemarked i København for nylig benyttede sig af sin vestjyske dialekt til at prutte om prisen.

»Det var meget effektfult, og da jeg var sammen med noget familie fra Vestjylland, kunne jeg jo heller ikke være andet bekendt end at forsøge at få prisen ned,« griner han og erkender, at mange af os har et ønske om at lyde mindre provinsielle, og at det er med til at udvikle såvel sproget som dialekterne.

Men hvordan kan du komme til den stik modsatte konklusion af andre forskere på området?

»Ja, der er mange forskellige meninger, men jeg har bare foldet ørerne ud og sagt til mig selv, at det kan ikke passe. Men jeg har brugt meget energi på at finde en metode, som tvinger deltagerne til at tale deres hjemlige dialekt,« siger han og nævner TV-reklamerne som endnu et bevis på, at dialekterne lever i bedste velgående. Der har således vist sig at være penge i at lade ordknappe jyder overbevise om, at boller fra Kohberg er bedst.

Forskerne er dog langtfra enige i, at de danske dialekter vil overleve. Lektor ved Københavns Universitet Inge Lise Pedersen, som i øjeblikket er udlånt til et femårigt forskningsprojekt, DGCSS, som skal undersøge sprogforandringerne i Danmark i 1900-tallet, ser en stik modsat tendens.

»Vi har sammenlignet optagelser med unge mennesker i 1970erne med optagelser af unge mennesker i dag i henholdsvis Odder i Østjylland og Vinderup i Nordvestjylland. Allerede i 70erne var der ikke ret meget dialekt tilbage i Odder, og så vidt vi kan se, har det ikke forandret sig til i dag. I Vinderup i Nordvestjylland var der relativt meget dialekt i 70erne, og det er der altså ikke nu ifølge vores undersøgelser,« siger Inge Lise Pedersen.

»Dialekter overlever i dag fortrinsvis i små lommer og subkulturerer, især maskuline kulturer og praktiske erhverv. Uenigheden mellem forskerne går især på, om dialekterne stadig trives blandt de unge, men vores undersøgelser viser, at dialekter herhjemme i høj grad er til privatforbrug. I modsætning til eksempelvis Norge, hvor man også hører dialekter i radio og TV.