Diagnosen er på heftig fremmarch, og en gruppe børn er i overtal. Disse mønstre kan være tegn – selv hos de mindste

Ny omfattende forskning giver os et perspektiv på, hvem der får autisme. Der kan være god grund til at diagnosticere tidligt, og de tidligste tegn kan vise sig, allerede når barnet er helt lille.

Den store stigning i antallet af danskere med autisme kan dels tilskrives øget bevidsthed om diagnosen og bedre værktøjer til at udrede. Der er dog bred enighed om, at det ikke kan forklare stigningen alene. Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Én procent af befolkningen. 

Så mange danskere har en autismediagnose, og hvis udviklingen skal fortsætte, som den har gjort i årtier, bliver det kun flere. I 2006 havde 10.000 danskere en autismediagnose, og det tal er ifølge seneste opgørelse fra 2021 seksdoblet til 60.000.