Diagnosefejl skader 700-800 syge som Claus hvert år, viser rapport. Men tallet er sandsynligvis langt, langt højere

Eksperter vurderer, at der er et betragteligt »mørketal« i forhold til indrapportering af skader som følge af diagnosefejl. Venstre kræver politiske forhandlinger for at rette op på problemet med diagnosefejl, hvor lægerne overser eller er for længe om at finde ud af, hvad patienterne fejler. Minister peger på kunstig intelligens som en del af løsningen.

Berlingske har beskrevet, hvordan flere læger afviste, at der var noget galt, da Claus Hylstofte Blomsterberg henvendte sig med gener i halsen. Det var først, da han fik adgang til en MR-scanning, at man fandt ud af, at han havde kræft i svælget. Ifølge en ny rapport er der hvert år mellem 700 og 800 patienter, der får erstatning for skader som følge af diagnosefejl. Men der er et stort mørketal på området, og det reelle tal kan være fra to til ti gange højere, vurderer eksperter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Flere læger fortalte Claus Hylstofte Blomsterberg, at der ikke var noget galt, men en MR-scanning, som han selv fik presset igennem, viste, at han havde kræft i svælget.

En yngre mand oplevede at falde ned fra et tag med brud på ben og ryg til følge, men først 11 måneder efter blev det opdaget, at han også havde brækket anklen.

Eksemplerne er ikke de eneste. Langtfra.

Antallet af syge danskere, som kommer alvorligt til skade på grund af fejldiagnoser, kan meget vel tænkes at være på flere tusinde om året – og dermed langt større end de tal, der netop er blevet fremlagt i en alarmerende rapport om problemet, som Berlingske beskrev torsdag.

Ifølge rapporten er der hvert år i gennemsnit ca. 760 patienter eller pårørende, som får udbetalt erstatning på grund af skader som følge af diagnosefejl, hvoraf 63 sager vedrører personer, der er døde som en direkte følge af de fejlagtige diagnoser.

Men eksperterne bag rapporten fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed konstaterer også, at der er et betragteligt »mørketal« på området, og at tallet godt kan være »2 og helt op til 10 gange større end de ca. 763 sager, der anerkendes hvert år«, skriver de.

»Der er meget store forskelle på mørketallet, afhængigt af hvilke skader der er tale om. Vi tror dog, at jo mere alvorlig skaden er, jo større sandsynlighed er der for, at skaden bliver anmeldt til os. Mister man f.eks. sit arbejde på grund af skaden, så er både patient og sundhedspersonalet selvfølgelig mere fokuseret på at søge hjælp. Men præcise mørketal findes af gode grunde ikke – derfor kan vi i rapporten kun komme med et meget groft skøn,« siger vicedirektør i Patienterstatningen Ole Graugaard.

I rapporten er der taget afsæt i de sager, som Patienterstatningen har modtaget. Det vil sige sager, hvor en patient eller en pårørende har anmeldt, hvad de opfatter som kritisable forhold i forløbet, som burde udløse erstatning.

I løbet af en periode på ti år modtog Patienterstatningen ca. 13.000 anmeldelser vedrørende diagnosefejl, og i knap halvdelen af tilfældene – 7.600 sager – endte man med at give patienten ret og tilkende den pågældende en erstatning.

Samlet er der således udbetalt over to milliarder kroner til skadelidte patienter på dette område i løbet af de seneste ti år.

Men det konstateres også, at antallet af erstatningssager »desværre« ikke siger noget om »det faktiske antal« af diagnosefejl.

Der henvises blandt andet til internationale undersøgelser, hvor der er påvist en langt større andel af diagnosefejl.

I USA skønnes det, at fem procent af voksne ambulante patienter oplever en forsinket eller forkert diagnose, og obduktioner tyder på, at diagnosticeringsfejl er ansvarlige for ca. ti pct. af patientdødsfald.

Der er også undersøgelser, der har vist, at det kun er én ud af otte fejlbehandlinger generelt, som rent faktisk rapporteres.

Herhjemme er mørketallet for nylig blevet undersøgt, for så vidt angår knæoperationer, på baggrund af data fra Patienterstatningen.

Undersøgelsen kommer med et »yderst konservativt estimat« for mørketallet og viser, at kun tre ud af fem skader rapporteres, fremhæves det.

Fra Patienterstatningen er opfordringen under alle omstændigheder, at skadelidte patienter skal have blik for, at der kan være en mulighed for at få erstatning.

»I langt de fleste tilfælde går det jo godt, når vi er i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Men sker skaden, så skal sundhedsvæsenet altså være opmærksomt på, at patienten kan have krav på erstatning,« siger Ole Graugaard.

V: Fejl viser behov for reform

Oplysningerne om de mange sager med fejldiagnoser vækker også bekymring på Christiansborg, hvor Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener, at de illustrerer behovet for en omfattende reform af sundhedsvæsenet.

»Vi kommer nok aldrig helt til at undgå fejl. Men vi har som politikere en forbandet pligt til at minimere risikoen. Vi har derfor akut behov for en reform. Vi skal så at sige have stillet knapperne rigtigt, så vi både bruger medarbejdernes og de økonomiske ressourcer mest optimalt,« siger han og opfordrer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at få indkaldt til forhandlinger for at komme i gang med at få løst problemerne.

Sundhedsministeren kalder det en »bunden opgave at få tacklet dette problem« og har i første omgang bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at vurdere anbefalingerne i rapporten.

Magnus Heunicke mener også, at sundhedsvæsenet i større grad skal tage såkaldt kunstig intelligens i brug for at støtte lægerne til at få stillet de rigtige diagnoser og anvise de virksomme behandlinger.

Flere steder i sundhedsvæsenet har man således de senere år forsøgt at sætte skub i brugen af kunstig intelligens, hvor supercomputere er fodret med alskens data og lynhurtigt kan analysere sig frem til de relevante diagnoser og behandlingsvalg, som læger og patienter kan støtte sig til.

»Vi skal være bedre til at bruge digitale løsninger, der lynhurtigt kan slå op i flere tusinde diagnoser og andre oplysninger om patienter med de samme problemer og på den måde komme med rådgivning til lægen. Kunstig intelligens kan blive en stor gevinst og et vigtigt supplement til den lægelige vurdering,« siger Magnus Heunicke.