Diabetesbørns forældre får ikke kompensation ved skolestart

Forældre til diabetesbørn kan ikke få dækket tabt arbejdsfortjeneste ved deres barns skolestart, fastslår Ankestyrelsen. Ombudsmanden afviser at gå ind i sagen, og det bekymrer Diabetesforeningen.

Når klokken ringer ind til første skoledag for de nye børnehaveklassebørn, er skolestarten ekstra udfordrende for diabetesbørn og deres forældre.

Diabetesbørn er nemlig helt afhængige af at få de rette mængder insulin hver dag. Og forældre kan ikke længere få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, hvis de holder fri i de første uger af skoleåret for at sætte lærerne ind i deres barns behandling. Det er slået fast med et nyligt svar fra Folketingets Ombudsmand til Diabetesforeningen.

Foreningen har klaget til ombudsmanden over en afgørelse fra Ankestyrelsen. Den betyder, at forældre til diabetesbørn kun kan få dækket tabt indtægt ved skolestart, hvis deres barn kort forinden har fået indopereret en såkaldt insulinpumpe, der pumper insulin ind i kroppen. Men ombudsmanden har afvist at gå ind i sagen, og det bekymrer rådgivningschef i Diabetesforeningen Signe Hasseriis.

»Børnene har brug for nogen, som virkelig ved noget om deres konkrete behandling og kan aflæse og reagere på deres signaler. Det kan så små børn ikke selv stå med ansvaret for, og det er heller ikke på alle skoler, man betragter det som lærernes opgave at holde øje med børn med diabetes,« siger hun.

Med afgørelsen er det ellers op til lærerne at tage sig af de børn, der har haft insulinpumpe et stykke tid eller får insulin med en kanyle, hvis deres forældre ikke bruger deres ferie på at følge barnets skolestart.

Ifølge overlæge Jennifer Vikre-Jørgensen fra børneafdelingen på AUH Skejby Sygehus har alle diabetesbørn dog brug for, at lærerne bliver oplært af forældrene:

»Der er rigtig mange praktiske ting, når man er lille og har diabetes. Blodsukkeret skal måles, når det ser ud til at være for højt eller lavt og før alle måltider. Der skal også regnes på, hvor mange kulhydrater barnet spiser. Og de informationer skal man »fortælle« pumpen, som så foreslår en mængde insulin. Og det tager tid, før lærerne behersker det.«

For lavt blodsukker kan i værste fald føre til insulinchok, hvor man besvimer og får krampeanfald. Derfor sørger forældrene ifølge Diabetesforeningen og overlægen ofte for, at deres barn har for højt blodsukker i skoletiden, da det ikke udgør samme akutte risiko. For højt blodsukker har dog også store konsekvenser for børnene, siger Jennifer Vikre-Jørgensen:

»Hvis børn går rundt med forhøjet blodsukker i de timer, de er i skole og SFO, så har de meget sværere ved at koncentrere sig, forringet indlæringsevne og væsentligt reducerede sociale kompetencer. Og det er dog helt urimeligt at skulle vælge den model.«

For højt blodsukker gennem længere tid øger desuden risikoen for en række følgesygdomme, herunder skader på nyrer, øjne og hjerte og kan føre til blindhed og behov for amputation.

Der findes ingen tal for, hvor mange børn med diabetes der skal starte i skole i år. Men hver uge får i gennemsnit ti børn konstateret type 1-diabetes i Danmark, og siden 1997 er antallet af børn og unge med type 1-diabetes fordoblet. Dermed havde omkring 3.760 børn og unge ifølge de seneste tal fra Det Nationale Diabetesregister type 1-diabetes i 2012.