Diabetes-patienter tabes

Langt over halvdelen af type II-diabetikerne har ikke en plan for, hvordan de skal forholde sig i forhold til deres sygdom, viser ny undersøgelse. Praktiserende læger kan ikke love, at en forbedring er lige om hjørnet.

Kun fire ud af ti patienter med type II-diabetes, den der også kaldes for gammelmandssukkersyge, kommer i den behandling, som der er bred enighed om, at de burde have. Og umiddelbart er der ikke udsigt til noget større gennembrud i den statistik, fordi de praktiserende lægers organisation venter, at under en tredjedel af deres medlemmer vil være med i en ny handlingsplan, der skydes igang til april.

Godt 200.000 er diagnosticeret med type II-diabetes, men Diabetesforeningen vurderer, at nogenlunde lige så mange har sygdommen, uden at det er opdaget.

En hjørnesten i behandlingen af sygdommen er, at patienten sammen med sin læge skal udarbejde en individuel handlingsplan for sin sygdom.

Men i en nye undersøgelse, som Diabetesforeningen har fået udført, viser det sig, at 60 procent af patienterne ikke kender noget til nogen handlingsplan.

»Det er trist læsning, og det betyder, at patienterne ikke ved, hvad de skal gøre ud over at gå til kontrol hos lægen engang imellem. For netop at vide, hvordan de skal ændre deres livsstil i hverdagen er noget af det allervigtigste i behandlingen. Det er alarmerende og i sig selv et stort problem, at så få type 2 diabetikere får lavet en behandlingsplan, men det betyder desværre også, at den enkeltes mulighed for selv at bidrage til behandlingen forringes markant,« siger formanden for Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr. med. Allan Flyvbjerg.

Anbefalingerne i behandlingsplanen, der er udstukket af Dansk Selskab for Almen Medicin, er, at patienterne sammen med deres læge skal sætte mål for, hvordan udviklingen skal være i vigtige parametre som f.eks. vægt, kolesteroltal, blodtryk, blodsukker osv. Desuden skal der en gang om året laves en statusplan.

Omkring en femtedel af patienterne er tilknyttet ambulatorier på hospitalerne, mens resten behandles hos den praktiserede læge. Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) regner man ikke med, at de negative tal vil ændre sig på kort sigt.

»Diabetesområdet er først blevet fokusområde i den nye overenskomst, der træder i kraft til april, så der kommer til at gå et par år, før man vil kunne se en større effekt,« siger næstformand hos de praktiserende læger, Henrik Dibbern.

Men i overenskomsten med de nye regioner var målet, at 2.200 af landets 3.600 praktiserende læger skulle med i planen, men den plan er ved at grundstøde, efter at det er gået op for lægerne, at de reelt selv betaler for den øgede omkostning til behandlingen.

»Regionerne lokkede os til at nedsætte basishonoraret for at have en patient tilknyttet. Det betyder, at hvis det samlet set koster det offentlige 30 mio. kr. at udføre diabetesplanen, så bliver basishonoraret til lægerne nedsat tilsvarende. Så nu skal vi forklare kollegerne, at de skal deltage i dette, fordi det er en rigtig god faglig ide, men at de ikke får noget ekstra for det. Det er altså lidt op ad bakke,« siger Henrik Dibbern.

Derfor tror han ikke på, at målet om 2.200 læger kan nåes, hans gæt lyder på, at kun omkring 1.000 kommer med fra start. Men det betyder dog ikke, at diabetespatienter ikke bliver behandlet.

»Den faglige vejledning, altså hvad der bør måles og så videre, forligger allerede. Men det som den nye teknologi, som ligger i planen, også kunne hjælpe med var at få behandlingen mere systematiseret,« siger Henrik Dibbern.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra formanden for regionerne, Bent Hansen.

En af aftalerne er blandt andet, at patienters besøg hos lægen skal planlægges lang tid på forhånd, og at patienter, der ikke møder op til årsprøven, skal rykkes af lægen. Det vil være første gang, læger sender rykkere ud.