DFer efter kritik af integrationsaftale: »Det overrasker mig ikke. Det var en dårlig aftale«

Kommunerne har ikke levet op til deres del af en storstilet integrationsaftale fra 2016. Fristerne er kun blevet overholdt i ét af 12 tilfælde. Men det overrasker ikke DFs beskæftigelsesordfører.

Dansk Folkepartis Bent Bøgsted (til venstre) ved siden af sit partis formand, Kristian Thulesen Dahl, under åbningsdebatten i Folketinget sidste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kun i ét ud af 12 tilfælde har landets kommuner overholdt fristen for, hvor hurtigt en udlænding skal sendes i et virksomhedsrettet tilbud.

Det fremgår af en ny rapport fra Ankestyrelsen, som Berlingske omtalte i går.

De 12 tilfælde dækker over en række integrationskontrakter med udlændinge i syv kommuner i forskellige dele af landet.

En række eksperter og arbejdsmarkedsparter kritiserede torsdag over for Berlingske det pauvre resultat, der ikke står mål med de forventede effekter af en stor trepartsaftale fra 2016.

Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti

»Det var en dårlig aftale, der viste, at de ikke tog højde for de problemer, som følger med, når flygtninge skal ud på det danske arbejdsmarked.«


Dengang var det ellers hensigten, at aftalen skulle blive den afgørende hjørnesten i arbejdet med de nye flygtninge, og regering, arbejdsgivere og lønmodtagere gav hinanden håndslag på en omfattende aftale, som skulle sikre flere flygtninge i job.

»Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft i alle dimensioner,« sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forud for aftalen i 2016.

Men nu viser det sig altså, at kommunerne er løbet fra deres del af aftalen, der bliver betegnet som selve krumtappen i integrationsbestræbelserne, og således er konkrete forpligtelser over for arbejdsmarkedets parter ikke overholdt.

Ifølge Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, er det ikke så underligt, at tidsfristen kun er blevet overholdt i ét ud af 12 tilfælde.

»Det overrasker mig ikke. Det var en dårlig aftale, der viste, at de ikke tog højde for de problemer, som følger med, når flygtninge skal ud på det danske arbejdsmarked. De kom fra et helt andet arbejdsmarked, og man troede, at hvis bare de kom ud på det danske, så var den hellige ko velbevaret. Det var den ikke,« siger Bent Bøgsted i dag, tre et halvt år efter at den daværende borgerlige regering i marts 2016 nåede til enighed med Dansk Arbejdsgiverforening og LO (nu FH) om trepartsaftalen.

»Det glemte man at tage højde for«

Ifølge Bent Bøgsted har Dansk Folkeparti hele tiden ment, at trepartsaftalen var dårlig. DF så hellere, at flygtninge blev sendt retur ved grænsen, så de slet ikke kom ind i Danmark. For når udlændinge kommer ud på det danske arbejdsmarked, bliver det sværere at sende dem hjem, og derfor var DF imod det.

»Det her hang ikke sammen fra starten. Og det overrasker mig ikke, at de ikke kunne komme ud på arbejdsmarkedet, for så arbejdsparate var de ikke,« siger Bøgsted.

Bent Bøgsted ser umiddelbart ikke nogen løsning på problemet, så flere hurtigere kommer i virksomhedsrettede tilbud, sådan som formålet med aftalen er.

»Det er ikke den slags arbejdskraft, som arbejdsgiverne efterlyser, og derfor er de ikke interesseret i at tage dem. Det glemte man at tage højde for, da man lavede aftalen. Den lød måske godt på papiret, men teori og praksis følges sjældent ad,« siger Bent Bøgsted.