DFer blev stillet mistillidsvotum i skolebestyrelse efter islamkritik

Dansk Folkepartis lokalformand i Randers, Nicolai Estrup, har fået stillet et mistillidsvotum fra bestyrelsen på en skole, hvor han var næstformand. Nicolai Estrup mener, at beslutningen er udtryk for, at han har »forkerte holdninger«.

Nicolai Estrup, lokalformand for Dansk Folkeparti i Randers, har modtaget et mistillidsvotum fra skolebestyrelsen, han var næstformand i. Fold sammen
Læs mere
Foto: DFs lokalforening i Randers

En ophedet debat på en Facebook-side for en skole i Randers har resulteret i, at næstformanden i skolebestyrelsen på en anden skole i Randers har fået stillet et mistillidsvotum af en enig bestyrelse.

Nicolai Estrup er nu forhenværende næstformand i skolebestyrelsen på Østervangsskolen, og hans medlemskab var kortvarigt.

Den nu forhenværende næstformand kommenterede et billede, som en anden skole i Randers – Nørrevangsskolen– havde delt på Facebook, og det har nu fået konsekvenser.

Nørrevangsskolen delte et billede af en muslimsk elev fra 4. klasse på skolen, der var iklædt en muslimsk bededragt. Billedet blev taget, da drengen i en religionstime holdt et oplæg om islam. Det mente Nicolai Estrup imidlertid var problematisk.

Han kommenterede billedet, fortæller han, men husker ikke den præcise ordlyd af kommentaren, der nu er blevet slettet. Han fortæller, at hans pointe var, at skolen burde sikre sig, at eleven fra 4. klasse også fortalte om »bagsiden af medaljen« ved religionen.

»Jeg skrev noget med, at jeg håber, at de også viser bagsiden af medaljen ved islam. At de viser manglen på menneskerettigheder, stening og manglen på kvinderettigheder. De skriver, at de syntes, at det var dybt problematisk. De mente, at den var hadefuld,« siger Nicolai Estrup til Berlingske.

Foruden sin nu forhenværende skolebestyrelsespost er Nicolai Estrup lokalformand for Dansk Folkeparti i Randers.

En »barsk« kommentar

Hans kommentar var problematisk, mente skolebestyrelsen på Østervangsskolen – som Nicolai Estrup var næstformand for – da den stred mod skolebestyrelsens værdier.

»Man har jo bare fulgt den læseplan for kristendomsundervisningen, hvor man også skal have om andre religioner. Man har haft en elev, som man har ment kunne bidrage til undervisningen med den baggrund, han har,« siger Dorthe Bjørnskov Væggemose, der er formand for skolebestyrelsen på Østervangsskolen.

Hvad var det i Nicolai Estrups kommentar, som ikke var foreneligt med at være næstformand i skolebestyrelsen?

»Det var, at kommentaren havde en karakter, som var barsk,« siger hun, men ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad der blev skrevet.

»Vi har taget en beslutning i fuldstændig enighed om, at det ikke repræsenterede værdier, som skolen står for,« siger hun.

Sagen er blevet bredt beskrevet i lokalmedier i Randers og har ifølge Nicolai Estrup været genstand for »stor dramatik« på et byrådsmøde, hvor nogle medlemmer ifølge hans udlægning råbte og skreg i byrådssalen. Selv er han uforstående over for kritikken og mistillidsvotummet, da han udtalte sig i egenskab af politiker og ikke skolebestyrelsesmedlem.

»Jeg synes principielt, at det er et problem, at man ikke kan sidde i en skolebestyrelse, hvis man har de forkerte holdninger. Jeg siger tingene, som jeg ser dem, og som de er, og det har jeg også gjort i denne sag,« siger han.

Dorthe Bjørnskov Væggemose afviser, at beslutningen har noget at gøre med Nicolai Estrups virke som politiker.

Det kan vel dårligt komme som en overraskelse, at en politiker fra Dansk Folkeparti ikke er særligt glad for islam?

»Om det havde været Nicolai, som er medlem af Dansk Folkeparti, eller et hvilket som helst andet medlem, så havde reaktionen været præcis den samme. Det har intet at gøre med, at Nicolai er politiker. Jeg ved godt, at det bliver fremsat lidt sådan,« siger Dorthe Bjørnskov Væggemose.

»Jeg synes ikke, at det er forkert«

Nicolai Estrup blev medlem af skolebestyrelsen i november sidste år, og mistillidsvotummet fik han 3. februar i år. Efterfølgende valgte han selv helt at trække sig fra bestyrelsen.

Nicolai Estrup, har skolebestyrelsen ikke en pointe i, at du har to kasketter på?

»Jeg synes ikke, at det er forkert, at jeg går ind i sådan en sag, når jeg er politiker. Jeg mener, at opslaget var problematisk. Det er det grundlæggende, fordi det var en forherligelse af islam. Det mener vi er et stort problem, for der er bestemt også negative ting,« siger han.

Nu drejer sagen sig om en dreng i 4. klasse – er det ikke lige lovlig høje forventninger at stille, at han skulle redegøre for alle slagsider af religionen?

»Det er underviserens opgave at sørge for, at eleven ikke bliver stillet i en situation, som eleven blev stillet i her,« siger han.

Ville du også forvente, at en etnisk dansk 4.-klasseelev eksempelvis nævnte korstogene eller pædofilisager i den katolske kirke, hvis han holdt et oplæg om kristendom?

»Ja, vi skal da også fortælle om korstogene og den katolske kirke. Jeg synes slet ikke, at eleven skulle have stået der på den måde. Det, der var i fokus, var den muslimske dreng,« siger han.

Dorthe Bjørnskov Væggemose fortæller, at beslutningen havde været den samme, uanset hvem der havde skrevet kommentarerne. Pointen for Dorthe Bjørnskov Væggemose at se handler om, at det stred imod bestyrelsens værdier om anerkendelse, tolerance, respekt og ligeværd.

»Vi har altid lov til at have vores politiske holdninger, og jeg har mine egne. Men når jeg sætter mig omkring bordet i skolebestyrelsen, så er det de værdier, som skolen har, jeg agerer ud fra,« siger hun.

Men han sad jo ikke ved bordet i skolebestyrelsen, da han skrev det.

»Nej, men jeg går ud fra, at når man ytrer sig på den måde, er det ting, man bærer videre ud i verden.«