DF vil straffe nødhjælp til terrorbevægelser

Det skal efter norsk forbillede være muligt at straffe personer, der udfører humanitært arbejde til gavn for terrororganisationer som Islamisk Stat, mener Dansk Folkeparti. Det skal styrke kampen mod Syrien-krigere. Men forslaget får en kølig modtagelse fra regeringen.

I Norge kan man straffes for at rejse ud og yde nødhjælp til organisationer, der betegnes som terrororganisationer. Fire nordmænd er foreløbig i år dømt efter loven for at have støttet Islamisk Stat. Herhjemme ønsker Dansk Folkeparti, at lignenede lovgivning bliver indført. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal være muligt at straffe personer, der deltager i »såkaldt humanitært arbejde«, hvis arbejdet kommer terrororganisationer som Islamisk Stat til gode. Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkeparti (DF), der efter norsk forbillede vil tilføje en paragraf til den danske terrorlovgivning. Mere specifikt skal det ifølge partiet være muligt at straffe nødhjælpsarbejdere, der rejser til eksempelvis Irak eller Syrien og alene yder nødhjælp i form af bl.a. uddeling af mad og tøj eller lægehjælp, der gavner en terrorbevægelse som Islamisk Stat.

»Det er i dag muligt at bruge humanitært arbejde som skalkeskjul for at støtte radikale islamistiske terrorgrupper. Det skal ikke være muligt,« siger Peter Skaarup, DF-retsordfører.

Dansk Folkeparti vil med forslaget gøre det nemmere for anklagemyndigheden at rejse sager mod de såkaldte Syrien-krigere, der under dække af at være nødhjælpsarbejdere kæmper under Islamisk Stats sorte fane, forklarer Peter Skaarup.

»Som det er i dag, er bevisførelsen ret svær at løfte for anklagemyndigheden, og derfor er spørgsmålet, om vi kan sænke overliggeren for anklagemyndigheden. Gør vi dette, tror jeg, at det er vigtigt skridt mod at afskrække andre fra at tage afsted,« siger Peter Skaarup og forklarer:

»Hvis vi gør det klart for alle, at det er ulovligt, vil det være med til at afskrække personer, som måske tager af sted med gode intentioner om at hjælpe uskyldige. Vi skal undgå, at de havner i en situation, som de ikke kan overskue konsekvenserne af, og ender med at komme til at udføre strafbare handlinger.«

Gælder det også, selv om man udelukkende støtter via humanitært arbejde?

»Det skal i princippet være strafbart, men det bliver selvfølgelig op til domstolene at vurdere, om arbejdet har haft en karakter, hvor det har været reel støtte til Islamisk Stat.«

Jurist: Forslaget har begrænset effekt

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning svarende til den norske bestemmelse, som er »betydeligt mere vidtgående« end den danske terrorlov. Dette har Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, tidligere fastslået over for Berlingske.

Hullet, som Dansk Folkeparti vil lukke, er dog ganske begrænset, vurderer Jacob Mchangama, direktør i den uafhængige tænketank Justitia. Han påpeger, at det i vidt omfang allerede er kriminalisret både direkte og indirekte at yde støttet til terror.

»Hvis man eksempelvis samler gammelt tøj ind til Islamisk Stats krigere, kan det godt være, at det vil kunne siges at fremme deres virksomhed. Og derfor kan det allerede være strafbart afhængig af omfanget. Så det kan være et meget lille hul, som sådan et forslag vil kunne lukke,« siger Jacob Mchangama.

Det er DF ikke enig i. Partiet fastholder, at det er for nemt for Syrien-krigere at dække sig ind under de nuværende regler, og at det derfor er nødvendigt at styrke muligheden for bevisførelse.

Kan ramme bredt

Den norske paragraf, som Dansk Folkeparti er blevet inspireret af, er nærmere bestemt § 147 d i den norske straffelov, som blandt andet gør det muligt at straffe »økonomisk eller anden materiel støtte til en terrororganisation« med op til seks års fængsel.

»Dermed kan det også være forbudt at deltage i humanitært arbejde i en sådan organisations regi,« forklarer Lars Gule, som forsker i ekstremisme ved Høgskolen i Oslo og Akershus og har nærstuderet den norske lovgivning.

Han nævner i den forbindelse Hamas, som – udover at være på samtlige terrorlister i Vesten – også driver skoler og hospitaler i Gaza-striben, hvor netop norske læger og sygeplejersker rejser til af humanitære årsager.

»Hvis norske myndigheder skulle finde det opportunt – for heri ligger et vældigt stort skøn – så kan man tiltale norske hjælpearbejdere, der har ydet en humanitær indsats på et sygehus i Gaza. Her siger myndighederne så, at det ikke er aktuelt. Nej, ikke lige nu. Men ændrer de politiske forhold sig, har vi nu paragraffer, som kan bruges i en sådan situation,« forklarer Lars Gule, som af samme grund forholder sig kritisk til den norske § 147 d.

I Norge har paragraffen været en del af lovgivningen siden juni 2013, og i alt er fire personer blevet dømt efter den for at yde støtte til eller have tilsluttet sig Islamisk Stat – for samtliges vedkommende er det sket i 2015. Alle fire sager er anket.

Selv om ingen af sagerne handler om læger eller andre udsendte fra nødhjælpsorganisationer, som er kommet i klemme, går den norske lov for langt, mener Lars Gule:

»Vi taler meget om, at borgerne skal føle sig trygge. Men den, som opgiver friheden til fordel for sikkerheden, oplever snart, at man hverken har sikkerhed eller frihed. Det er problemet med terrorlovene, som ikke bare Norge men også flere andre lande i Vesten har vedtaget i løbet af nullerne. Faren for, at de bliver misbrugt, er stor.«

V afviser forslaget

I regeringspartiet Venstre anerkender politisk ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at der er en udfordring med Syrien-krigere, som dækker sig under at være nødhjælpsarbejdere. Alligevel afviser Venstre forslaget fra DF.

»Vi må se på, hvordan det fungerer andre steder, og jeg er helt enig i, at vi må undersøge dette nærmere. Men i udgangspunktet skal vi ikke straffe nødhjælpsarbejde,« siger Jakob Ellemann-Jensen:

»Der er ingen tvivl om, at mennesker, der tager til Syrien for at deltage i krigshandlinger, skal straffes hårdt. Men nødhjælpsarbejde er i sagens natur upartiske, og det skal nødhjælpsarbejde være. Så længe den er det, mener jeg ikke, at man skal straffe folk, som giver nødhjælp – også selv om det er til fjenden.«

Den forhenværende SR-regering søgte ligeledes at stramme reglerne over for Syrien-krigere. I begyndelsen af 2015 blev det f.eks. muligt at inddrage passet hos danske statsborgere og give dem udrejseforbud, hvis de ønsker at deltage i kampe i Syrien, Irak eller andre konfliktområder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen. Men hun har tidligere påpeget, at netop den forhenværende regerings stramning dækker problemet.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind (V), som holder ferie.