DF vil give naboer til møller erstatning

Danskerne skal have en videre adgang til at få tilkendt erstatninger for værditab på deres ejendomme, mener Dansk Folkeparti. Ideen kan bremse al udvikling i et moderne samfund, mener jurist.

Danskere, der får deres ejendomsværdi forringet af naboskabet til vindmøller, mobilmaster, svinefarme og andre anlæg, skal have en langt hurtigere og mere vidtgående adgang til at få erstatning, end de har i dag. Det mener Dansk Folkeparti, som stiller som betingelse for at indgå i et nyt energiforlig, at naboer til store vindmøller bliver kompenseret, hvis de kan påvise, at deres ejendom har tabt værdi som følge af naboskabet.

»I dag er det en lang tung proces for danskerne at få tilkendt erstatning. De kan kæmpe i årtier og så ende med at få at vide, at det anlæg, der har forringet deres ejendomsværdi, er ét de må leve med,« siger miljøpolitisk ordfører i partiet, Jørn Dohrmann.

I Danmark har Folketinget ellers overladt naboretlige spørgsmål om værditab til domstolene, der fra sag til sag afvejer hensynet til samfundsudviklingen mod hensynet til den grundejer, der er blevet ramt af et værditab, fordi han er blevet nabo til et nyt anlæg.

Men Jørn Dohrmann mener ikke, at domstolene er rundhåndede nok med at tilkende erstatninger.

»Domstolene er ikke dygtige nok. Dommerne er måske for langt fra den hverdag, sagen handler om. Vi er uenige med domstolenes vægtning, og så må vi jo fortælle dem, hvad vi mener om deres linje,« siger Jørn Dohrmann.

Når det gælder de flere hundrede nye gigantiske vindmøller, som de kommende år skal erstatte 1.000 små og utidssvarende møller, har regeringspartierne tilsluttet sig princippet om, at naboer skal kompenseres, hvis de kan dokumentere et værditab som følge af naboskabet. Og på initiativ fra Miljø- og Energiministeriet er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til, hvordan en særlig erstatningsordning for naboskab til vindmøller kan udformes.

Allerede erstatning
Men ekspert i naboret, ph.d.- studerende ved Københavns Universitet, Anders Hessner, forstår ikke meningen med det initiativ.

»Der er allerede adgang til og retspraksis for, at naboer til vindmøller kan tilkendes erstatning fra ejerne af møllen. Hvis møllen fører til et større værditab, end naboen må påregne, kan han få erstatning. Og det giver ikke god mening at indføre en særlig ordning for vindmøller. Det ville betyde, at det samme værditab skulle behandles forskelligt afhængigt af kilden til værditabet,« siger Anders Hessner.

Han påpeger, at domstolene i dag dels tager hensyn til, at samfundet skal kunne udvikle sig, dels tager hensyn til grundejerne på begge sider af bordet. En grundejer kan den ene dag være offer, den næste kan han være den, der opfører en tilbygning, som skader naboen. Derfor er det rimeligt, at domstolene foretager en afvejning. Hvis man giver los for erstatninger, kan man bremse megen udvikling og virkelig give fast arbejde til advokaterne,« siger Anders Hessner.

For så vidt angår vindmøllerne tvivler Bjarne Lundager Jensen fra brancheforeningen Vindmølleindustrien på, at møllerne vil medføre værditab, der overgår, hvad man må regne med i et samfund, der gerne vil basere sig på bæredygtig energi i kampen mod klimaforandringer.

»En lang række regler og krav til planlægning indebærer, at møllerne sættes op under stor hensyntagen til natur, landskab og naboer. Hvis møllerne overholder alle lovgivningens krav, er der taget så stort et hensyn til naboerne, at der næppe er et værditab tilbage, der kan udløse erstatning,« siger Bjarne Lundager.

For tiden forhandler Folketingets partier om en ny energiplan med afsæt i regeringens udspil fra i foråret. Planen sigter bl.a. på en fordobling i forbruget af vedvarende energi inden 2025, herunder ikke mindst vindkraften. Regeringen forudser, at omkring 1.000 nye store vindmøller skal opstilles til lands eller til vands.

Flere ordførerer har peget på, at flest muligt skal placeres på havet, hvor de ikke generer grundejerne. Derude generer de til gengæld mølleejernes pengepung. Mølleparker på havet er nemlig langt dyrere end på land.