DF spørger Støjberg: Hvilke ubeboede øer kan bruges til at huse asylansøgere?

Dansk Folkepartis udlændingeordfører beklager, at Udlændingestyrelsen ifølge Inger Støjberg ikke har »planer om at undersøge, hvorvidt der måtte være ubeboede øer, der vil kunne anvendes til asylindkvartering«.

Foto: Søren Bidstrup. Romsø i Storebælt er 109 hektar og en af Danmarks mange ubeboede øer.
Læs mere
Fold sammen

Rundt omkring i det danske ørige er der flere hundrede ubeboede øer, og på en eller flere af dem kunne der sagtens bo asylansøgere eller afviste asylansøgere.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkeparti, men for at få skabt et mere præcist overblik over antallet af egnede øer har partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, spurgt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), om hun kan »oplyse, hvilke ubeboede danske øer der kan anvendes til at huse asylansøgere og afviste asylansøgere«.

Martin Henriksen har netop fået svar fra ministeren. Et svar, som ikke imponerer ham. Inger Støjberg kommer nemlig ikke med bud på mulige øer. Men, hedder det i svaret, »når det gælder valget af konkrete adresser til brug for asylindkvartering, indgår rentabilitet og egnethed i Udlændingestyrelsens overvejelser«.

»Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at indkvartering af asylansøgere m.fl. på ubeboede danske øer vil være forbundet med betydelige etablerings- og driftsudgifter, herunder transportudgifter, i forhold til den indkvartering, der på nuværende tidspunkt er etableret og i drift, og at der herudover må forventes øgede udgifter til andre myndigheder mv., f.eks. ved akut lægebesøg, brand eller tilkaldelse af politi,« lyder det i svaret:

»Udlændingestyrelsen har således ikke aktuelt planer om at undersøge, hvorvidt der måtte være ubeboede øer, der vil kunne anvendes til asylindkvartering.«

Martin Henriksen kalder svaret for »kedeligt« og mener, at ministeren »fedter den af på sin styrelse«.
»Hun kommer ikke med nogen politisk tilkendegivelse,« siger han.

»Vi synes, det her kunne være interessant at arbejde videre med politisk.«

Har du et bud på mulige øer?

»Nej, men det kunne også være ander steder. Grønland måske. Det kunne være på et skib, hvorfra man ikke havde den store adgang til byer, faciliteter og den slags. Vi forsøger at indrette asylsystemet, så Danmark fremstår så lidt attraktivt som overhovedet muligt at tage til. Det er klart, at kommer man til at bo på en ubeboet ø, hvor der måske ikke er de store faciliteter, så får man ikke så meget ud af Danmark,« siger han.

Han afviser, at spørgsmålet alene er et udtryk for symbolpolitik, hvor en minister og et embedsapparat spilder tid på at besvare et spørgmål, der umiddelbart virker urealistiske at realisere på en eller flere af de omkring 320 ubeboede øer i Danmark.

»Det kan sagtens blive til noget. Se bare på andre af de forslag, som DF er kommet med, hvor der er blevet sagt, glem det. Så går der et stykke tid, og så bliver det alligevel til noget,« siger han og henviser bl.a. til, at flygtningene i dag skal vente tre år på at få familien til Danmark i stedet for som tidligere et år.