»DF har sat danske værdier under pres«

Den danske værdidebat er kommet til at handle for meget om »dem og os« og for meget om religion, mener rektor Anne Frausing fra uddannelsesinstitutionen Efterslægten.

Anne Frausing vil hverken have burkaer eller bederum på Efterslægten, hvor hun er rektor. Til gengæld er alkohol forbudt på de såkaldte rusture af hensyn til muslimske studerende. Fold sammen
Læs mere

Værdidebatten 2.0. Konkret og jordnær. Sådan skal værdidebatten 2.0 forme sig, mener Lars Løkke Rasmussen (V). Berlingske Tidende har taget ham på ordet og indledt en debatstafet, som i de kommende dage vil give en række nye stemmer ordet i debatten om de grundlæggende værdier i Danmark anno 2010.

Uddannelse er vejen til respekt for det enkelte menneske, til ligestilling og til tolerance, som er centrale danske værdier.

Til gengæld er burkaer, bederum og religiøs propaganda uforenelige med de centrale værdier på en dansk uddannelsesinstitution, mens der omvendt ikke går skår af nogen ved at tage hensyn til muslimske studerende, således at de kan respektere ramadanen, og at de i øvrigt kan deltage i det sociale liv med andre studerende blandt andet i kraft af, at alkohol er bandlyst på det, der i gamle dage hed rusture.

Anne Frausing, der er rektor på den snart 225 år gamle københavnske uddannelsesinstitution Efterslægten, har gjort det klart for de i alt 1.500 HF-studerende, hvilke værdier der gælder på institutionen, der har til huse i det københavnske nordvestkvarter.

Det var her, den 21-årige Sami Azou fra Mjølnerparken på Nørrebro læste HF - godt 180 år efter Adam Oehlenschlæger - og det er ham, der har sendt Berlingske Tidendes værdistafet videre til Anne Frausing på Efterslægten, der har cirka 20 pct. studerende af såkaldt »anden etnisk herkomst«.

»Jeg oplever ikke, at danske værdier er under pres. Vi er meget firkantede, når vi melder ud, hvordan vores regler er. Og det virker,« siger Anne Frausing, der har afvist ønsker om bederum og om at kunne bære burka i undervisningstiden.

»Det har vi sagt nej til, fordi religion er en privat sag, som vi parkerer uden for skolens område. Det betyder ikke, at vi ikke diskuterer religion og religiøse spørgsmål. Det gør vi. Men vi tilgodeser mangfoldigheden og ytringsfriheden,« siger Anne Frausing, som mener, at religiøse spørgsmål har fået for stor vægt i den danske værdidebat.

»Vi skal være store nok til at løfte værdidebatten fra det, der handler om religion til det, der kan samle os. Når vi taler om nationale værdier, skal det være noget, vi kan stå på mål for internationalt,« siger hun.

Den sunde fornuft

Efterslægten blev grundlagt i 1786 af en gruppe borgermænd, der ville tilgodese borgerskabets sønner med skoler, der bød på mindre terperi end de eksisterende borgerdydsskoler.

Efterslægtens grundlæggere dyrkede den sunde fornuft og tog udgangspunkt i det enkelte menneske med inspiration fra Oplysningstidens førende europæiske filosoffer. Og den Højere Forberedelseseksamen, som de studerende på Efterslægten tager i dag, er - som Anne Frausing påpeger det - i sig selv en unik institution internationalt set, fordi den giver mennesker, som tidligere er droppet ud, en mulighed for at vende tilbage til uddannelsessystemet.

»Derfor har Efterslægten i dag et budskab, der handler om inklusion af nye grupper i samfundet, som skal have uddannelse, så de kan være til gavn for samfundet. Uddannelse er vort bedste værn mod social eksklusion. Uddannelse er en bærende pille i vort samfund,« siger Anne Frausing, som har savnet ordet »inklusion«, der efter hendes opfattelse er en central dansk værdi, i den danske debat.

DFs indflydelse

Hun påpeger, at Dansk Folkeparti siden regeringsskiftet i 2001 har medvirket positivt til, at man har debatteret temaer, som før var tabuiserede. »Eksempelvis fundamentalisme fra enhver kant«. Men hun mener også, at partiets store indflydelse i debatten har haft en pris.

»Det har haft den pris, at de centrale danske værdier er blevet sat under pres i forhold til den måde, udlandet ser på os. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får talt om, hvad de centrale danske værdier er, og hvad der er de centrale i værdidebatten: Det er for mig, at værdikampen skal være fundamentet for at sikre velfærdssamfundet gennem uddannelse, således at alle kan bidrage positivt,« siger Anne Frausing, der mener, at der er meget få kvindelige studerende, der begrænses i deres ligestilling af religiøse dogmer.

»Pigerne får viden om ligestilling gennem den uddannelse, de får her og deres møde med forskellige livsformer. De får kritisk sans og analytiske evner,« siger Anne Frausing, der har følgende bud på fremtidens værdidebat:

»Vi skal kridte banen af, fordi fundamentalisme ikke er acceptabelt - uanset hvilken ende af spekteret den kommer fra. Men samtidig skal vi gøre værdidebatten bredere end »dem og os«. Den handler jo om menneskesyn, mangfoldighed og rummelighed.«

Anne Frausing modtog i avisen i går stafetten af den 21-årige pædagogstuderende Sami Azou fra Mjølnerparken på Nørrebro. Hun giver »Værdistafetten« videre til direktør Olaf Broby, Uponor A/S i Glostrup. Broby giver i morgendagens avis sit bud på, hvad den danske værdidebat bør handle om.