DF: Det skal koste at forlade landet

Det skal koste at rejse til udlandet og få job efter endt universitetsuddannelse, lyder et af de centrale forslag i et nyt SU-udspil fra Dansk Folkeparti. S og SF bakker op og sikrer flertal.

Foto: Martin Stampe. Regeringen vil skabe attraktive rammer for, at de unge færdiggør deres videregående uddannelser tidligere. Det sker med et udspil til en reform af SU-systemet. Udspillet præsenteres af undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).
Læs mere
Fold sammen

Studerende på landets universiteter skal for fremtiden betale den SU, som de modtager under deres kandidatuddannelse, tilbage, hvis de tager job i udlandet i årene efter de bliver færdige. Sådan lyder Dansk Folkepartis indspark til forhandlingerne om en SU-reform, som begynder i dag hos undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

»Vi poster rigtig mange penge i, at de unge kan få en uddannelse, og så er det brandærgerligt, hvis de tager til udlandet og bruger uddannelsen dér. Vi skulle gerne have gavn af den i Danmark. Man kan forestille sig, at tilbagebetalingen skal ske, hvis de rejser inden for de første fem år efter endt kandidatuddannelse,« siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Marlene Harpsøe, der forventer, at regeringen nu undersøger nærmere, hvordan forslaget kan føres ud i livet.

»Det er for at modvirke en hjerneflugt og globaliseringens indvirkning på vores velfærdssamfund,« begrunder Harpsøe forslaget, der rent praktisk skal føre til, at hver studerende på kandidatuddannelserne får en personlig uddannelseskonto. Hvis man gennemfører sin kandidatuddannelse på normeret tid på to år, vil uddannelseskontoen vise cirka 130.000 kr. i modtaget SU. Og det er det beløb, som eventuelt kan ryge tilbage i statskassen.

Da både S og SF har et lignende forslag med i deres økonomiske plan Fair Løsning, tegner der sig et flertal uden om regeringen. S og SF foreslår en model, hvor kandidaterne betaler SUen tilbage over ti år, men hvis den pågældende arbejder i Danmark, kan hele beløbet trækkes fra i skat.

»Vi synes, det er en god idé at få gratis uddannelse og SU, men så vil vi også gerne have, at folk bliver i Danmark bagefter,« siger Christine Antorini.

Hun bakkes op af SF, der er klar til at forhandle om de eventuelle detaljer, som skiller de to forslag ad:

»Vi vil gerne have noget valuta på vores hjemmearbejdsmarked, og vi har dårligt råd til at give folk en gratis uddannelse, og at de så insisterer på at bruge uddannelsen et andet sted end i Danmark, hvor vi får brug for arbejdskraft fremover,« siger Pernille Vigsø Bagge (SF).

Hverken Venstre eller de Konservative er begejstrede for ideen. SU-ordfører Sophie Løhde (V) kalder forslaget for en »moderne udgave af stavnsbåndet« og et udtryk for »globaliseringsforskrækkelse«, uden at hun dog vil afvise forslaget på forhånd.

»Vi må snakke om det, men vi er ikke interesserede i at binde folk for meget til Danmark,« konstaterer den konservative uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov.

Fribeløbet ophæves

I DF-udspillet indgår samtidig en ophævelse af det såkaldte fribeløb. Dermed får de studerende lov til at tjene et ubegrænset beløb ved siden af studierne uden at blive trukket i SU. Det vil nemlig bidrage til, at de studerende skaffer sig mere relevant erhvervsarbejde, inden de stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet på fuld tid, påpeger Marlene Harpsøe.

»Og det gør det nemmere for de studerende at få råd til bøger og computere,« siger hun.

Da regeringen i fredags fremlagde sit SU-udspil, lød et af forslagene at forhøje fribeløbet med 2.500 kr. om måneden. I dag er den mindste sats for fribeløbet på 82.000 kr. om året.