DF angriber landbrugets top

Dansk Folkeparti skælder voldsomt ud på landbruget, fordi de udsætter flere åer og søer for sprøjtegifte i dag end for seks år siden.

»Typisk landbruget«

Dansk Folkeparti har fået nok af landmændene. Bægeret er flydt over, efter Berlingske Tidende i går kunne fortælle, at regeringens stort anlagte plan om at skåne vandløb og søer mod sprøjtegift er kuldsejlet.

Efter planen skal landmændene etablere 25.000 hektar sprøjtefrie zoner inden 2009. Men landmændene er slet ikke på vej mod målet. Tværtimod har de bevæget sig stadig længere væk fra målet siden 2001. Dengang havde landmændene oprettet godt 9.000 hektar særlige sprøjtefrie bælter. I dag er arealet nede på 6.300 hektar, viser tal fra Fødevareministeriet.

Konsekvensen er en øget risiko for at pesticiderne ikke alene dræber ukudt og insekter, men også naturens vilde planter og dyr, og i værste fald skader drikkevandet.

»Landbruget løber gang på gang fra de aftaler, de selv har indgået. De har selv sagt, at de kan leve op til aftalen, men det går den forkerte vej. Derfor er spørgsmålet, om landbruget har viljen til at nå det mål, de selv har meldt ud. Det er jo typisk for dansk landbrug, at de kommer med en masse fin snak, men når der skal leveres en vare, så er det af meget ringere kvalitet. Og det er uanset, om det handler om fødevarer eller hensynet til naturen og miljøet,« siger DFs miljøordfører Jørn Dohrmann.

Han sætter et stort spørgsmålstegn ved, om Landbrugsrådet magter at holde styr på sine egne medlemmer.

»Der er flere og flere sager, der viser, at de ikke har styr på det. Nu har landbrugets top kørt på frihjul i mange år, og derfor må man nu kunne forlange af dem, at de leverer en helt klar strategi for, hvordan de kan nå målet. Ikke alt det udenomssnak, nu vil vi have en garanti og en reel aftale. Og så må det have konsekvenser, hvis de ikke overholder aftalen,« siger Jørn Dohrmann og lægger op til, at staten skal fratage jord fra de landmænd, som bruger for meget sprøjtegift, mod at de får erstatning fra staten.

Hos organisationen Dansk Landbrug mener viceformand Henrik Høegh, at den hårde kritik er uberettiget. Politikerne dømmer landbruget på et forkert grundlag, mener han.

»Jeg er meget optaget af, at vi får registreret det her ordentligt, så vi ikke bliver dømt på et falsk grundlag,« siger Henrik Høegh, der mener, at mange landmænd inklusiv ham selv finder det for besværligt at tilmelde sig tilskudsordningen med sprøjtefrie zoner, men alligevel braklægger jorden i randzonerne. Derfor tror han ikke på, at det går den forkerte vej med de sprøjtefri zoner. Tværtimod. Men hvor mange landmænd, der braklægger jord uden at tilmelde sig ordningen, vil han dog ikke sætte tal på.

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo er også kritisk over for landbruget. Det er ganske enkelt ikke godt nok, at det går den forkerte vej med at etablere de 25.000 hektar sprøjtefrie zoner ved søer og vandløb inden 2009.

»Vi må få landbruget til at forstå, at når man indgår en frivillig aftale, så skal den også overholdes. Det er en uholdbar situation,« siger han.

Derfor forlanger han nu, at Landbrugsrådet allerede her i sommer sætter sig sammen med Skov- og Naturstyrelsen for at lave en plan for, hvordan der kan rettes op på problemet.