Dette foto af gådefulde Pluto bliver snart meget bedre

Det er begivenhedsrige tider i rummet. Torsdag opsender NASA rumkapslen Orion, der i sidste ende kan bringe mennesker til Mars. På lørdag vækkes rumsonden New Horizons, der bringer os tættere på Pluto end nogensinde før.

Det hidtil bedste foto af dværgplaneten Pluto er blevet taget af rumteleskopet Hubble. Foto: NASA Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Prøv at kigge på billedet af Pluto til denne artikel.

Det er optaget af rumteleskopet Hubble for mere end ti år siden, og det er stadig det bedste og skarpeste foto, der nogensinde er taget af den fjerne dværgplanet.

Man kan hverken se eventuelle kløfter, bjerge eller kratere på dens overflade. Der er slet ingen konturer at øjne – blot en diffus vekslen mellem mørke og lyse områder.

Det bliver der nu i den grad ændret på. På lørdag kl. 21 dansk tid bliver NASAs rumsonde New Horizons vækket hele 4,8 mia. km ude i verdensrummet. Hvorefter det flygelstore fartøj for alvor indleder sin jagt på det beskedne himmellegeme, der først blev opdaget i 1930.

Men der vil gå mere end fire timer, før det bekræftende »jeg er vågnet«-signal har rejst hele vejen gennem solsystemet og ned til Jorden med lyset hastighed.

I juli næste år vil rumfartøjet passere Pluto i en afstand af bare 10.000 km, hvorefter verden vil blive beriget med de første nærbilleder i høj opløsning af klippe- og isklumpen, der ikke engang er lige så stor som Jordens måne.

»Det bliver et stort øjeblik. Pluto er meget gådefuld. Vi ved forbløffende lidt om dens udseende og sammensætning, og om hvordan den er blevet skabt. Men nu må vi forvente, at en stor del af dens hemmeligheder bliver afsløret,« siger Tina Ibsen, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium.

Hun tilføjer, at helt ude ved Pluto er Solen blot en stærkt lysende prik i horisonten, og sollyset er næppe kraftigere end det, vi oplever i denne mørke tid meget tidligt om morgenen.

Det er næsten ni år siden, at New Horizons-sonden blev opsendt fra Cape Canaveral i Florida – i øvrigt med den højeste opsendelseshastighed nogensinde: 58.500 kilometer i timen.

Ved opsendelsen i januar 2006 var Pluto stadig en planet – den niende i rækken. Men få måneder senere besluttede Den Internationale Astronomiske Union efter en række stærkt følelsesladede diskussioner at degradere Pluto til en dværgplanet.

Det skyldes blandt andet dens beskedne størrelse – dens overfladeareal er bare ca. tre procent af Jordens – og så det forhold, at den er låst i et kredsløb om et næsten lige så stort himmellegeme, nemlig Charon, der sommetider betegnes som Plutos måne, andre gange som dens søstersatellit.

New Horizons vil også foretage målinger og optage billeder af Charon, før den sidst på sommeren fortsætter videre ud i Kuiperbæltet, Plutos iskolde nabolag. Det er et enormt område fyldt med isholdige objekter, der blandt andet er ophav til en lang række af de kometer, der med jævne mellemrum suser forbi Jorden.

Stoltheden skal genvindes

I disse dage har NASA imidlertid i højere grad øjnene rettet mod en raketopsendelse, der med tiden kan vinde en del af USAs tabte rumstolthed tilbage.

Det drejer sig om den kraftfulde opsendelse natten til torsdag dansk tid af rumkapslen Orion, der er en central det af det rumprogram, der i sidste ende skal bringe mennesker tilbage til Månen – og på længere sigt til Mars.

Men efter skrotningen af de amerikanske rumfærger i 2011 handler det i første omgang om at spare amerikanerne for ydmygelsen ved at benytte de russiske Sojuz-raketter, når deres astronauter skal fragtes op til den Internationale Rumstation omkring 400 kilometer over Jorden.

Den forestående opsendelse vil imidlertid være ubemandet. Formålet er især at teste rumkapslens rekordstore varmeskjold, når fartøjet efter to kredsløb om kloden skal returnere med henblik på faldskærmslanding i Stillehavet ud for det sydlige Californien.

Det store varmeskjold skal i fremtiden kunne beskytte fire astronauter mod den intense hede på op til 2.200 grader, når skjoldet med mange tusind kilometer i timen farer ned gennem Jordens tætte atmosfære.

Men næsten lige så vigtigt er det at få afprøvet, om Orion rent faktisk kan nå sin marchhøjde næsten 6.000 kilometer over Jorden – og dermed væsentligt højere oppe end Den Internationale Rumstation. Det er højere end noget andet rumfartøj bygget til mennesker siden Apollo-missionerne i 1969-72.

NASA har brugt ca. otte år og over 50 mia. kr. på at udvikle Orion-kapslen. Men der kommer til at gå mindst syv år, før astronauter vil kravle om bord, og USA dermed for alvor kan genvinde positionen som verdens førende rumfartsnation.