Det virker at aktivere indvandrere

Ikkevestlige indvandrere kan komme 15 måneder hurtigere i arbejde, hvis de aktiveres, viser undersøgelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aktivering af ikkevestlige indvandrere skærer op mod 15 måneder af tiden på kontanthjælp. Det viser en kortlægning fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) af 60.000 kontanthjælpsforløb, skriver Politiken søndag.

- Det skyldes formentlig, at mange indvandrere fra ikkevestlige lande mangler viden om det danske arbejdsmarked, har et mindre netværk og kan mindre, siger forskningsleder Eskil Heinesen, som har stået for analysen i AKF, til Politiken.

- Derfor kan de have særlig god gavn af aktivering. Specielt en form for aktivering, som bringer dem i direkte kontakt med arbejdspladserne, men det giver også arbejdsgiverne mulighed for at lære indvandrerne at kende.

Kortlægningen viser, at effekterne af andre typer af aktivering også er positive, men dog noget mindre.

Aktivering af indvandrere har i det hele taget langt større positive effekter end aktivering af etniske danskere.

Kortlægningen er baseret på statistiske data fra 1997 til 2004, der omfatter alle kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund, der kom til Danmark før 1999.

/ritzau/