»Det vil give en helt anden tryghed, hvis det kan foregå i Danmark«

Sprogbarrierer afholder en del kvinder og par fra at rejse til udlandet for at få hjælp til at få børn, vurderer formand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

Stadig flere kvinder melder sig  som Ann Rosenkilde Mølgaard, hér med sine to sønner, Wigge på fire år og Wegas på 1 år, som ægdonorer, og det bør også åbne mulighed at lovliggøre dobbeltdonation, mener politikere og organisationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langt de fleste barnløse vil helst have hjælp herhjemme og dermed slippe for den usikkerhed og utryghed, der kan være forbundet med at blive behandlet i udlandet. Derfor vil det klart få en positiv effekt, hvis det bliver muligt med dobbeltdonation i Danmark.

Dét er vurderingen i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, efter at politikere i Folketinget nu åbner for at gøre det lovligt for barnløse at blive behandlet med både æg og sæd fra fremmede donorer.

»Det er meget positivt, at der nu er bevægelse i synspunkterne. Der er både en del enlige, der er oppe i årene, og par, som har brug for både sæd og æg, der i givet fald vil tage imod et tilbud herhjemme i stedet for at være tvunget til at tage til udlandet,« siger formand Dorthe Knudsen.

Berlingske har tidligere berettet om, hvordan enlige danskere og ufrivilligt barnløse par i stigende omfang drager til f.eks. Spanien, Tjekkiet eller Rusland for at købe donoræg og blive behandlet dels som følge af de lange ventetider på behandling herhjemme, som længe var vilkårene, og dels som følge af det danske forbud mod dobbelt-donation.

En engelsk undersøgelse viste på et tidspunkt, at der årligt fandt så mange som 20.000-25.000 grænsekrydsende fertilitetsbehandlinger sted mellem Danmark, Belgien, Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Schweiz.

Dorthe Knudsen kan godt forstå dem, der drager udenlands. Men hun er heller ikke i tvivl om, at de fleste ville foretrække, at det foregik i Danmark i stedet for at skulle drage afsted, efter at man blot har udvekslet et par mails og haft en enkelt telefonsamtale med en klinik i et andet land.

Der kan også være nogen, der direkte holder sig tilbage fra at få behandlingen, fordi de ikke bryder sig om, at det skal foregå uden for landets grænser.

»Det er ikke, fordi at der er noget galt med behandlingen i udlandet. Men jeg kan høre på folk, at nogle er usikre på, om de forstår den information, de får. Derfor ville det kunne give en helt anden tryghed, hvis det kunne foregå herhjemme, så parrene eller kvinderne ikke vil skulle frygte den sproglige barriere, når behandlingen finder sted i et andet land,« siger Dorthe Knudsen.

Et af hovedargumentet imod dobbeltdonation er, at barnet dermed ikke vil være genetisk beslægtet med nogen af sine forældre. Men det synspunkt har Dorthe Knudsen svært ved at følge.

»Ved adoption kender børnene jo heller ikke deres forældre, og det accepterer vi jo.«