Forskere fra Københavns Universitet trækker stort medieomtalt studie tilbage. Studiet viste, at borgere med minoritetsbaggrund oftere blev sigtet af politiet, uden at det førte til dom, sammenlignet med etniske danskere.
Forskerne bag mente, at det tydede på, at dansk politi forskelsbehandlede minoriteter.
En påstand politiet i øvrigt afviste – og nu viser det sig, at der heller ikke er forskningsmæssig hold i påstanden.
I begyndelsen af oktober kunne Politikens læsere læse flere artikler på baggrund af studiet.
Forskningsartiklen »Explaining Divergent Outcomes of Interactions between the Danish Police and Different Ethnic Groups« er trukket tilbage på grund af fejl i forhold til den anvendte data.
Det skriver Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Forskerne på Københavns Universitet er blevet gjort opmærksomme på en fejl i forhold til data, der går tilbage til projektets start.
»Data angår tiltaler og ikke sigtelser, som artiklen ellers er bygget op om. Selvom sigtelser i sagens natur influerer tiltaler, så kan de ikke sidestilles hermed. Vores fokus på sigtelser og politikontrol i artiklen og i medierne har dermed været misvisende og kan ikke underbygges af vores data. Artiklen er derfor trukket tilbage,« siger professor MSO Mikkel Jarle Christensen og studielektor Christian Klement, Aalborg Universitet, der er forfattere til artiklen i pressemeddelelsen.
Det har ikke været muligt at få fat på Mikkel Jarle Christensen, og i pressemeddelelsen udtaler forskerne bag studiet, at de ikke kan komme nærmere ind på, hvordan fejlen er opstået.
»Den har desværre betydning for artiklens konklusioner. I og med der nu er tvivl om artiklens konklusioner vælger vi at trække artiklen tilbage. Det er meget beklageligt,« skriver han i meddelelsen.
Politiken bragte i forbindelse med forskningen, der var peer-reviewed, flere artikler, der blandt andet bad politiet forholde sig til resultaterne, og Justitsministeren blev trukket i samråd på baggrund af netop de resultater.
Chefredaktør Anne Mette Svane er ked af, at avisen har bragt flere artikler på baggrund af den nu tilbagetrukne forskning, men hun har svært ved at se, hvad de kunne have gjort anderledes.
»Jeg kan ikke se, hvordan vi på nogen måde kunne have opdaget, at det her meget store datasæt var fejlbehæftet fra start af – det må forskerne på Københavns Universitet selvfølgelig stå til ansvar for,« siger hun.
Hun pointerer, at forskningsartiklen var peer-reviewed – altså bedømt af andre fagfæller og godkendt til publikation. Men understreger, at de selvfølgelig behandler det med stor alvor.
»Vi håndterer det, som havde vi fået kritik fra pressenævnet – det er det eneste troværdige, man kan gøre i sådan en situation,« siger chefredaktøren med henblik på nyhedsartiklen, de selv har bragt om den tilbagetrukne forskning og om de udførlige rettelser, der er indført i toppen af artiklerne om forskningen.
Hvis forskerne får valideret deres datasæt og får styr på, hvad der er tiltale, hvad der er sigtelse, mener Anne Mette Svane, at Politiken er forpligtiget til at følge op på det.